fbpx
Image

Beskrivelse af typiske slægter og 

arter

A

Acrostalagmus sp. er kendt som anledning til plantesygdomme over hele verden, hvor den via jorden smitter sunde planter og forårsager visnesyge. Acrostalagmus sp. er også fundet i inde luft og materialer såsom gipsplader i bygninger.

Arthrinium-arter er kendt for at være plantepatogen og lever af forrådnende plantemateriale f.eks. græs blade og grene.

Alternaria sp. er en af de hyppigst naturligt forekommende skimmelsvampeslægtet, hvor niveauerne i udeluften er præget af store årstidsvariationer og topper om sommeren, hvorfor den ofte findes i prøver udtaget i indeklimaet. Skimmelsvampen kan i sjældne tilfælde give anledning til vækst på fugtigt organisk materiale i bygninger. Alternaria er, ikke mindst på grund af de store mængder af sporer, et stort problem for skimmelsvamp allergikere og personer, som er overfølsomme over for skimmelsvamp. Tidligere skimmelart Ulocladium hører nu til Alternaria sp.

Aspergillus spp. omfatter en stor skimmelsvampeslægt, hvoraf enkelte betegnes som fugtskadeindikatorer, og andre som naturligt forekommende i almindeligt husstøv i begrænsede mængder. Aspergillus arter producerer generelt mange og små sporer, hvorfor disse ofte spredes let med luftstrømme i bygninger, og kan, hvis de optræder i tilstrækkeligt store mængder, give anledning til luftvejsirritation. Samtidig kan flere arter producere mycotoxiner, som kan være generende i store mængder. Mange Aspergillus arter er problematiske i forhold til astma og allergi.

Aspergillus fumigatus er en af de mest almindeligt forekommende Aspergillus arter i naturen, hvor den findes i jord og som nedbryder af organisk materiale i f.eks. kompostbunker. I bygninger kan den give anledning til vækst på opfugtede organiske materialer. Aspergillus fumigatus trives ved relativt høje temperaturer, hvorfor den også er en potentielt invasiv og sygdomsfremkaldende skimmelsvamp, samt årsag til sygdommen aspergillose og kan give anledning til infektioner i luftvejene (toksisk pneumonitis – tærskerlunger). Svampen kan desuden producere mycotoxiner, som kan give anledning til gener, ligesom den kan fremkalde overfølsomhedsreaktioner.

Aspergillus glaucus er en ”tørkeresistent” svampeart, som kan overleve lange perioder med udtørring, hvorfor den findes naturligt i områder med højere temperaturer og lange tørkeperioder. Den findes blandt andet på madvarer eller i forbindelse med fugtskader med relativt lave eller svingende fugtniveauer. Aspergillus glaucus kan give anledning til sygdom hos patienter med svækket immunsystem, og på grund af sine relativt små sporer kan det ligesom med de øvrige Aspergillus arter ikke afvises, at de kan give anledning til overfølsomhedsreaktioner ved indånding.

Aspergillus nidulans er almindeligt forekommende i inde-luften samt i husstøv og vokser bedst ved temperaturer 28-32 °C. Aspergillus nidulans trives på en lang række fødevarer såsom tørret frugt, krydderier, ris og ærter.

Aspergillus niger er en af de mest almindeligt forekommende Aspergillus arter i naturen, hvor den findes i jord, og som karakteristiske sorte kolonier på frugt og grøntsager. Den trives ved relativt lave fugtniveauer, hvorfor den kan optræde i bygninger med mindre fugtskader. Aspergillus niger trives ved relativt høje temperaturer, hvorfor den også er en af få kendte invasive og sygdomsfremkaldende skimmelsvampe, som kan give anledning til sygdommen aspergillose og infektioner i luftvejene (toksisk pneumonitis – tærskerlunger) hos patienter med svækket immunsystem. Svampen kan fremkalde overfølsomhedsreaktioner.

Aspergillus ochraceus angriber ofte forskellige former for almindelige fødevarer, der opbevares for længe og forkert og er ikke unormal i mindre mængder i husstøv. Som skadevolder findes den i fugtige bygninger, hvor tapet, isoleringsmaterialer, gulvkonstruktioner mm. typisk angribes. Arten er kendt som værende sygdomsfremkaldende, og kan forårsage og/eller forværre allergiske reaktioner, og forværre astmasymptomer hos udsatte. Den er mycotoxinproducerende, og kan særligt i fødevarer producere toxinet ochratoxin A, som mistænkes for at være sygdomsfremkaldende.

Aspergillus sydowii er almindelig over hele verden, især kendt som en marineorganisme der forårsager sygdomme hos havplanter og tri­ves i høje saltkoncentrationer og ved lav pH-værdi. Aspergillus sydowii findes dog også i bygninger hvor den gerne vokser på bomuld, læder og papir. Arten er tæt beslægtet med Aspergillus versicolor og kan være årsag til svampeinfektioner hos mennesker.

Aspergillus ustus er en af de hyppigste jordbårne Aspergillus-arter og er udbredt over hele verden. Aspergillus ustus findes også i føde­varer samt i indendørs luftmiljøer. Arten er sjældent patogen, men kan forårsage infektion i immunkompromitterede mennesker.

Aspergillus versicolor angriber ofte forskellige former for almindelige fødevarer, der opbevares forkert og er ikke unormal i mindre mængder i husstøv. Som skadevolder findes den i fugtige bygninger, hvor tapet, isoleringsmaterialer, gulvkonstruktioner mm. typisk angribes. Skimmelsvampen er den mest almindelige Aspergillus-art i fugtskadede bygninger. Aspergillus versicolor er derfor, når den forekommer i større mængder inden døre, indikator for et fugtproblem i bygningen.

Aspergillus versicolor producerer mange og små sporer, der nemt spredes i indeluften, og kan ved vækst på bygningsmaterialer afgasse generende stoffer til indeluften (mycotoxiner). Særligt stoffet Geosmin kan give kraftige lugtgener, ofte karakteriseret som ”jordslåethed” eller ”kælderlugt”, imens andre toxiner i forbindelse med vækst i fødevarer til dyr eller mennesker, ved indtagelse kan medføre helbreds­mæssige gener. Aspergillus versicolor kan også ved forekomst i større mængder være et allergiproblem hos overfølsomme mennesker. Ligesom andre Aspergillus arter er den slimhindeirriterende, hvilket ved udsættelse kan resultere i klassiske snuesymptomer som rindende øjne og næse, irriteret hals, gener i luftvejene osv.

Aureobasidium sp. er som mange andre skimmelsvampe kendt for at leve på planter, jord, træ, tekstiler og kan forekomme i luften i indeklimaet. Den typisk forekommende art af slægten er Aureobasidium pullulans, som I bygninger typisk findes i våde områder såsom fuger i badeværelset og vinduer

B

Bipolaris sp. er en stor slægt med mere end 100 arter. De fleste arter er mest kendt for at være plantepatogen, men nogle er også i stand til at give allergiske reaktioner samt betændelse i bl.a. luftvejene hos mennesker.

Botrytis sp. angriber gerne planter, herunder almindelige husplanter og frugt, og arten Botrytis cinerea er særligt kendt som et problem i produktion af vindruer og jordbær, og kan ved udsættelse for større mængder lede til hypersensitivitetsreaktioner hos disponerede per­soner. Den er almindeligt forekommende i udeluft i relativt små mængder. Botrytis trives desuden ved lav pH, men er i stand til at regulere pH lokalt.

C

Cephalotrichum sp. findes normalt i jord og kompost og i forbindelse med nedbrydelse af plantemateriale. Der findes endnu ingen informationer vedrørende sundhedseffekterne eller toksicitet.

Chaetomium sp. er en skimmellignende sæksporesvamp, som kræver høje fugtniveauer for at trives, og da den kun findes i lave niveauer i udeluften, er dens sporers tilstedeværelse i indeklimaprøver en klar indikator for fugtskade. Den trives på celluloseholdige materialer, hvorfor den ofte optræder på materialer, som helt eller delvis består af træ eller papir. Chaetomium sp. producerer mycotoxiner, som er mistænkt for at give anledning til gener hos personer, som opholder sig i bygninger med vækst af skimmelsvamp. Svampen kan på træ under visse betingelser forårsage den specielle nedbrydning, der betegnes som overfladeråd.

Chromelosporium sp. er den aseksuelle form af en bægersvamp og findes ofte i jord.  Der er ingen tilgængelige oplysninger om sundhedseffekter, toksicitet eller Allergenicitet. Dog har nyere studier påvist at nogle arter er plante patogene.

Cladosporium spp. er den mest almindeligt forekommende skimmelsvampslægt i udendørs luft, hvor niveauerne er præget af store årstids­variationer og topper om sommeren, hvorfor den ofte findes i relativt store mængder i prøver udtaget i indeklimaet. Vækst af Cladosporium forekommer også i boliger, hvor den ofte forekommer i forbindelse med kuldebroer i vindueslysninger og i eksempelvis tagrum med varierende fugtighed. Slægten kræver således mindre fugt end de fleste andre skimmelsvampearter. Særligt på grund af de store naturlige forekomster i både inde- og udeluft er Cladosporium den mest betydende skimmelsvamp i forhold til overfølsomheds- og allergireaktioner..

D

Didymella sp. er en stor gruppe af skimmelsvampe der naturligt findes på dødt plantemateriale og jord og kan være et stort problem indenfor dyrkning af fødevarer. I bygninger findes den oftest i fugtige rum såsom badeværelse hvor den kan gro på cement, maling og tapet. Didymella sp.kan i sjældne tilfælde forårsage infektioner i øjne og huden hos både mennesker og dyr.

E

Epicoccum nigrum er en sæksvamp, som findes i jord i naturen og oftest forbindes med nedbrydelse af plantemateriale og fødevarer. I bygninger kan den gro på fugtskadede materialer, såsom træ, gips, gulve, papir og tekstiler. Sporerne er en almindelig kilde til allergi og andre gener for følsomme personer, og kan i meget sjældne tilfælde give alvorlige sygdomme hos personer med svækket immunforsvar.

F

Fusarium spp. er normalt associeret med jord og planter, og de fleste Fusarium-arter er en naturlig del af den biologiske nedbrydning af organisk materiale. Nogle arter producerer i den forbindelse mycotoxiner som kan udgøre et sundhedsmæssigt problem for mennesker og dyr hvis angrebne planter indtages. I bygninger er det sjældent at Fusarium optræder i husstøv, medmindre der er tale om en fugtskadet bygning. Nogle Fusarium-arter kan være sygdomsfremkaldende (patogene), særligt hos mennesker med nedsat immunsystem, og kan samtidig udløse allergiske reaktioner hos eksponerede og disponerede personer.

G

Geotrichum sp. foretrækker meget fugtige og våde levesteder og findes på lang række fødevarer såsom frugt og grønt, mælkeprodukter og juice. Men den findes også på fugtige byggematerialer, papir og i vand. Arten Geotrichum candidum er en del af den menneskelige mikrobiota og kan bla. findes på huden. Geotrichum spp. menes at have en positiv effekt på smag og aroma i bløde oste.

H

Humicola sp. kommer fra den samme familie af fungi, som Chaetomium sp. og kræver derved høje fugtniveauer for at trives. Humicola sp findes I jord og plantemteriale og er, ligesom de fleste slægter i denne familie, gode til at nedbryde cellulose.

L

Lichtheimia sp. hører til samme gruppe som bl.a. Mucor og Rhizopus.og vokser lige som dem i meget luftige kolonier. Men findes typisk på rådden frugt og varm kompost. Arter tilhørende Absidia trives bedst i temperaturer mellem 13-37 °C.

M

Mucor spp. består af en gruppe arter, som primært lever i jord, planter og ofte findes i madvarer. De kræver relativt høje fugtniveauer for at trives og findes således også i almindeligt husstøv i relativt begrænsede mængder. Slægten er sjældent sygdomsfremkaldende i raske ikke-allergikere, men kan erfaringsmæssigt give anledning til overfølsomhedsreaktioner ved kraftig eksponering.

Myxotrichum sp. er kendt for at nedbryde blade og andet plantemateriale i naturen. I bygninger findes den ofte på tapet, våde gipsplader og på stof.

N

Neurospora sp. vokser på mange overflader; især på kaffegrums og fødevarer (”red bread mold”), men også på bygningsmaterialer så som tapeter lavet af papir, træ, gips, gulve og lofter. Chrysonilia kan dog også vokse på gulvtæpper og i madrasser. Arten er en af de mest hurtigvoksende og spredes derfor nemt og hurtigt i bygninger. Chrysonilia kan udløse allergiske reaktioner. 

P

Paecilomyces sp. forekommer hyppigt i jord og på rådnende plantemateriale, især ofte med kompost. Flere arter er termotolerante. Paecilo­myces sp. kan også udvikle sig indendørs, for det meste på vandskadede strukturelle materialer, herunder på isolering, gipsplader, massivt og komposittræ, malede overflader, stoffer og tekstiler. Paecilomyces sp er også fundet på udløbet kosmetik. Ligesom mange andre skimmelarter, kan Paecilomyces sp. forårsage infektioner hos immunkompromitterede mennesker.

Parengyudontium sp. har tidligere hørt til Beauveria slægten men er nu anerkendt som en særskilt slægt. Engyodontium sp. ses som hvidlige meget fine kolonier. Udendørs findes den almindeligvis i jord og planterester. Indendørs kan den findes på papir, tekstiler, jute og malede vægge.

Penicillium chrysogenum producerer penicillin og en række mycotoxiner. Den trives med relativt lave fugtniveauer og vokser på en lang række materialer, hvorfor den også findes i nogen grad naturligt i udeluften. Den kan således også findes i mindre grad i normalt husstøv. Større mængder betragtes dog som en indikation på fugtskade. Penicillium chrysogenum er mycotoxinproducerende og kan samtidig udløse allergiske reaktioner hos eksponerede og disponerede personer. Den producerer mange og små sporer, hvorfor disse spredes let i indeklimaet og ofte giver anledning til indeklimagener.

Penicillium glabrum kræver ligesom andre Penicillium arter ikke meget fugt for at trives. Penicillium glabrum forår­sager især frugt- og grønt­sagsråd.

Penicillium spp. er en skimmelsvampeslægt, som består af mange forskellige arter, hvoraf mange har praktisk anvendelse inden for medicinal- og fødevareindustrien. Penicillium arter findes i et vist omfang i naturen, hvorfor det ikke er unormalt at finde mindre mængder i støvprøver udtaget i sunde, ikke-fugtskadede bygninger, men findes meget ofte i forbindelse med fugtskader. Da slægten typisk ikke kræver megen fugt for at trives, anvendes den derfor ofte som en fugtskadeindikator, når den optræder i større mængder i en støvprøve. Penicillium slægten producerer mange og små sporer, hvorfor disse spredes let i indeklimaet, og ofte giver anledning til indeklimagener. Slægten kan ligeledes give anledning til overfølsomheds- og allergisymptomer hos udsatte personer. Nogle Penicillium arter kan, særligt i forbindelse med aktiv vækst, producere mycotoxiner og afgasse generende stoffer.

Phialophora sp. er vidt udbredt i naturen hvor den findes på planter og jord. Den er også kendt for at fordærve fødevarer.

Pseudogymnascus sp.er ikke atypisk forekommende i almindeligt husstøv idet arterne ofte vokser på dødt organisk materiale såsom jord, planter og madvarer, og derfor ofte findes i luftprøver. I bygninger ses den vokse på en lang række materialer såsom opfugtet træ og papir. Slægten er sjældent sygdomsfremkaldende i raske ikke-allergikere, men må formodes at kunne give anledning til overfølsomhedsreaktioner ved kraftig eksponering. Slægten er ikke kendt sygdomsfremkaldende, men der findes eksempler på infektioner i hud og negle forårsaget af Geomyces-arter.

R

Rhodotorula - herunder forskellige gærarter. Forekommer almindeligt i både ude- og indeluft og ses på fugtige bygningsmaterialer som vinduesrammer, silikonefuger, malede overflader mm., såvel som fødevarer typisk bliver angrebet. Visse gærtyper er kendt som værende allergifremkaldende. Afgasning af giftige eller generende stoffer er ikke beskrevet.

Rhizopus spp. er en gruppe af arter, som oftest findes på frugt, brød og jord, men de kan også findes i almindeligt husstøv. De kan være skyld i allergi hos følsomme personer og i sjældne tilfælde kan de være skyld i alvorlige sygdomme hos personer med svækket immunforsvar.

S

Sarocladium sp. er en naturligt forekommende skimmelart, som findes i jord og på dødt plantemateriale, hvorfor den også kan forekomme i små mængder i almindeligt husstøv. Vækst af Sarocladium sp. ses ofte på træ eller papir og optræder erfaringsmæssigt ofte i tagrum eller på tapet. Sarocladium sp. er sjældent sygdomsfremkaldende i raske ikke-allergikere.

Scopulariopsis sp. er en udbredt art der gerne gror på proteinrige fødevarer såsom bønner, ost og kød. Den findes også ofte i bygninger på fugtige vægge, gulve, tapet og papir hvor den kan afgive en ubehagelig lugt. Der er konstateret infektioner i hud og negle hos menne­sker forårsaget af Scopulariopsis sp.

Stachybotrys sp. og Memnoniella sp. er cellulosenedbrydende, hvorfor den i naturen vokser på fugtige plantedele, og hvorfor den i bygninger normalt optræder på våde materialer såsom tapet, tekstiler, gipsplader mv. Stachybotrys og Memnoniella kan udløse allergiske reaktioner hos overfølsomme mennesker, og derudover kan skimmelsvampen under ideelle vækstbetingelser afgasse flygtige, giftige eller generende stoffer (toxiner) til indeluften. Disse toxiner kan i forbindelse med vækst i fødevarer til dyr eller mennesker, ved indtagelse medføre alvorlig helbreds­mæs­sige gener. Svampen er samtidig under mistanke for at være sygdomsfremkaldende, hvor mistanken særligt retter sig mod lunge­infek­tions­sygdom.

Stachybotrys og Memnoniella sp. findes som udgangspunkt ikke i støvprøver udtaget i bygninger, medmindre bygningen har været udsat for en kraftig fugtbelastning. Da artens sporer er relativt tunge, fordeles de dårligt i indeklimaet. Stachybotrys sporerne frigives desuden på grund af svampens opbygning ikke særligt effektivt, hvorimod udtørring af et vækstområde kraftigt øger sporespredningen. Således vurderes spor af Stachybotrys som kraftig indikation på fugtskade i bygningen.

Sterilt mycel omfatter en udefineret gruppe af skimmelsvampekolonier, der ikke kan arts-/slægtsbestemmes, da de ikke producerer sporer. Dette kan bl.a. skyldes at arten ikke tilbydes de optimale vækstforhold og måske foretrækker et andet vækstmedie eller en anden temperatur. Deres rolle som værende allergifremkaldende eller afgassende kendes derfor ikke. Man må dog alt andet lige formode, at de kan være allergifremkaldende.

T

Trichoderma sp. er en svampeslægt, som findes naturligt i jord og på dødt plantemateriale. Det er en aggressiv slægt, som under optimale betingelser kan udkonkurrere andre svampearter, og anvende dem som næringskilde. Det er således også en slægt, som anvendes i industrien til bekæmpelse af andre sygdomsfremkaldende svampearter i blandt andet gartnerier. Trichoderma kræver relativt høje fugtniveauer og er usædvanlige i store mængder i indeklimaet, hvorfor store mængder anvendes som indikation af nuværende eller tidligere fugtskade. Slægten producerer giftige stoffer, som kan give anledning til gener hos mennesker.

Trichothecium sp. producerer myctoxiner og kendt over hele verden, gror på frisk korn, mel og nedebrudt plantemateriale.

Tritirachium sp. findes almindeligvis på jord og rådnende plantemateriale og er blevet rapporteret på majs og andre afgrøder. Svampen er blevet isoleret fra papir, vegetabilske fibre, tekstiler og klæbemidler og findes sjældent i isoleringsmaterialer, træ og loftplader.

Der er ingen tilgængelige oplysninger om indåndingseffekter eller toksicitet.

W

Wallemia sebi producerer mange ekstremt små sporer, som spredes let. Den vokser på en lang række materialer og fødevarer, hvorfor den også findes i almindeligt husstøv. Antallet af producerede sporer betyder, at forekomsten af Wallemia sebi sporer stiger meget hurtigt i forbindelse med vækst, og høje niveauer kan derfor være en indikator for et relativt begrænset vækstområde. Wallemia arter giver på grund af sporernes størrelse relativt kraftige allergiske reaktioner ved udsættelse, eksempelvis forårsager de sygdommen ”tærskerlunger”. Enkelte arter producerer mycotoxiner, som også er kendt for at være sygdomsfremkaldende.

Kontakt laboratoriet hvis du vil vide mere:

Ring på: 2726 4664 eller skriv til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

OBH Rådgivende Ingeniører
Følg os: