Dårligt indeklima

Et dårligt indeklima kan påvirke din sundhed. Dine øjne kan blive irriterede, du kan få hovedpine og allergi - og i værste fald mere alvorlige sygdomme. Det er derfor vigtig at være opmærksom på dit indeklima, da det har stor betydning for dit helbred.

Hvor meget tid bruger du indenfor?

I gennemsnit bruger vi 90 procent af tiden indendørs, hvoraf vi typisk tilbringer 16 timer i døgnet i vores bolig. Netop derfor er indeklimaet i din bolig vigtigt – både for din sundhed, men også for din livskvalitet.
Med indeklima taler vi om alle de miljøfaktorer, der påvirker os, når vi opholder os indenfor. Det er luft, fugt, varme, lys, røg, støj og alle de partikler og kemiske stoffer, der er i indemiljøet. Alle disse faktorer har du mulighed for selv at gøre noget ved, men du kan også bestille en indeklimarådgivning, så du undgår dårligt indeklima.

Indeklima og sundhed

Dit hjems indeklima og din sundhed hænger uløseligt sammen. Et dårligt indeklima kan påvirke helbredet på mange måder – det spænder lige fra smågener og ubehag til mere alvorlige sygdomme som kræft og hjerte-kar-sygdomme.
Ofte er det nødvendigt at være opmærksomme på følgende symptomer:
  • Irriterede øjne, næse og svælg
  • Hoste, hæshed og hvæsende vejrtrækning
  • Kløe og overfølsomhedsreaktioner
  • Træthed og koncentrationsbesvær
  • Hovedpine
  • Hyppige forkølelser
Hvis du selv eller en anden i din familie lider af nogle af de nævnte symptomer - uden at der er en umiddelbar forklaring – er det en god idé at tjekke, om der er et dårligt indeklima i boligen.
skimmelsvamp paa vaeg
Skimmelsvamp er en hyppig årsag til dårligt indeklima.

8 årsager til dårligt indeklima

Adskillige faktorer har betydning for dit indeklima. De otte vigtigste er dog allergifremkaldende stoffer, fugt i boligen, kemikalier fra byggematerialer, partikler fra luftforurening, radon fra undergrunden, skimmelsvamp, støj og tobaksrøg.

Allergifremkaldende stoffer findes ofte i store mængder i indeklimaet. Det gælder dyrehår, husstøvmider, skimmelsvampesporer, planter såsom stuebirk, efeu m.v. og pollen, der er kommet ind i boligen udefra. Allergi kan altså være en af resultaterne af et dårligt indeklima.
Hver 5. dansker lider af allergi eller astma, og antallet af allergikere har været stigende gennem de sidste 20 år. Forskerne ved ikke, hvorfor antallet stiger, men de mener, at forhold i indeklimaet har betydning.

Fugt i boligen står bag mange af de gener, der følger med et dårligt indeklima. Der er nemlig en markant sammenhæng mellem fugtskader i boligen og symptomer som hivende/hvæsende vejrtrækning, hoste og astma. Også husstøvmider, skimmelsvamp og andre mikroorganismer trives bedst i fugtige omgivelser.

Kemikalier fra byggematerialer kan forurene indeklimaet. Stofferne kommer fra byggematerialer, maling/lakker, tæpper og møbler, madlavning, tobaksrygning, afbrænding af gas, brug af elektrisk udstyr og rengøringsmidler. Flere af disse kemiske stoffer kan være skadeligt for helbredet - nogle stoffer kan give symptomer som irriterede øjne og luftveje, mens andre kan fremkalde allergi, fx ftalater. I værste tilfælde kan enkelte stoffer være kræftfremkaldende, fx formaldehyd.

Partikler fra luftforurening kommer især fra trafik og afbrænding af olie, benzin og andre brændstoffer, men tobaksrøg, madlavning, stearinlys og brændeovne i hjemmet kan også være kilde til partikler. Partiklerne kan risikere at give sygdomme i luftvejene, og de kan være skyld i lungekræft og hjerte-kar-sygdomme.

Radon fra undergrunden udgør en trussel for indeklimaet, da den radioaktive stråling kan trænge op i boligen gennem utætheder i gulvkonstruktionen. Nogle steder i landet er der områder, hvor der er meget radon i undergrunden, og udsættes man for store mængder, kan man risikere at få kræft. Risikoen er dog størst, hvis man også ryger.
Sundhedsstyrelsen skønner, at radon kombineret med rygning er skyld i ca. 280 dødsfald om året, mens radon alene anslås at være skyld i cirka 20 dødsfald om året hos ikke-rygere.

Skimmelsvamp kan give anledning til symptomer som irriterede øjne og luftveje, hovedpine, træthed og svimmelhed. Skimmelsvampe vokser hurtigt på fugtige steder i hjemmet, og hos nogle få procent af befolkningen fremkalder skimmelsvampe allergi. Faktisk øges risikoen for at reagere allergisk, hvis man dagligt er udsat for store mængder skimmel.

Støj er mange danskere generet af. Det kan være støj fra naboer, fra trafik og fra lignende i hjemmet. Støjen kan forstyrre nattesøvnen og kan muligvis give stress og være medvirkende årsag til hjerte-kar-sygdomme.

Tobaksrøg er hvert år årsag til, at mellem 100 og 450 mennesker dør af passiv rygning. Desuden dør hvert år 3.000 rygere af hjerte-kar-sygdomme, og børnelæger skønner, at rygning i hjemmet er årsagen til langt de fleste indlæggelser af børn med luftvejslidelser.

OBH-Gruppen tilbyder indeklimarådgivning

OBH-Gruppens indeklimakonsulenter er trænet i at se sammenhængen mellem symptomer og de forskellige faktorer i indeklimaet, som kan udløse symptomerne.
OBH-Gruppen tilbyder indeklimarådgivning inden for en lang række områder:

  • Luftskifte, CO2
  • Radon fra undergrunden
  • Partikler fra luftforurening, brændeovne, stearinlys m.m.
  • Kemikalier fra byggematerialer, maling, møbler, rengøringsmidler m.m.
  • Allergifremkaldende stoffer fra husdyr, husstøvmider, pollen og skimmelsvampe
  • Fugt og skimmelsvamp i boligen
  • Miljøundersøgelser for bly og andre tungmetaller.
  • Støj
  • Ventilation

Sådan forbedrer du dit indeklima

Der er mange forskellige ting, du kan gøre for at forbedre indeklimaet i din bolig. Hvor det er bedst at gribe ind i netop dit hjem, afhænger af, hvilket hus du bor i, dets beliggenhed og ikke mindst de menneskers adfærd, som bor i boligen.
Uanset hvilken årsag der er til dårligt indeklima i dit hjem, er det altid en god idé at sørge for ventilation. En simpel ting som udluftning kan nemlig løse mange problemer med dårligt indeklima. Husk dog, at udluftning betyder gennemtræk i 5-10 minutter helst tre gange om dagen. I nogle tilfælde kan en sådan udluftning være hele løsningen på problemet, men andre gange vil udluftning være et godt skridt på vejen, hvor andre løsninger også er nødvendige.

Forebyggelse mod allergi og astma: Gør rent, luft ud og vask sengetøj ofte - det begrænser nemlig mængden af husstøvmider og skimmelsvampe, som holder meget af fugtige omgivelser. Kæledyr med pels (især katte) er desværre ikke gode i denne sammenhæng, og det er planter som fx efeu og stuebirk heller ikke, da de kan fremkalde allergi. Hvis du eller andre i boligen har pollenallergi, skal I lufte ud om aftenen, da mængden af pollen i luften vil være mindst her.

Forebyggelse af fugt: Luft ud flere gange om dagen især i badeværelset og køkkenet. Luk døren til badeværelset, når du bader, og brug emhætte og læg låg på gryderne, når du laver mad. Tør tøj udendørs eller i tørretumbler med aftræk til det fri, og varm boligens rum op til 20-22 grader, så du undgår, at fugt i luften sætter sig som kondens på kolde overflader. Reparer fugt- og vandskader omgående, da der kan komme skimmelsvampe i boligen, hvis der er fugtigt gennem længere tid.

Forebyggelse af radon: Luft ud, og har du kælder, så luft ud der, så radongassen ikke trænger videre op i boligen. Få eventuelt støbt en radontæt membran over fundamentet, så radon ikke kan trænge op i huset eller få etableret et sug under gulvet.

Begræns kemiske stoffer og partikler i boligen: Undgå at ryge indendørs. Vælg byggematerialer, maling, møbler, tæpper og anden gulvbelægning, der ikke afgiver skadelige stoffer og ubehagelige lugte. Her er produkter med svanemærket gode, da de ikke afgiver formaldehyd. Gå efter den laveste MAL-kode, når du skal vælge maling og lakker. Lad være med at bruge træbeskyttelsesmidler og maling til udendørs brug inde i boligen, og begræns mængden af linolie, da det kan irritere slimhinderne. Skru ned for brugen af pejsen, brændeovnen og stearinlys, og sluk dine elektriske apparater, der de ikke er i brug. Køb badeforhæng, regntøj og lignende bløde plastmaterialer uden ftalater, og skift til mildere rengøringsmidler uden duftstoffer.
Ring til os i dag
7678 4733
Eller send os en email:
obh@obh-gruppen.dk

Kontakt bygningslaboratoriet

Mads Peacock 01
Mads Peacock
Laboratorieleder

7678 4606
2726 4606
mpe@obh-Gruppen.dk

 

Louise Hermansen
Louise Hermansen
Cand. Scient.
7678 4538
loh@obh-Gruppen.dk

 

Mette Fransson
Mette Fransson
Laborant

7678 4856
mfr@obh-Gruppen.dk

 

Tina Eckardt 01
Tina Eckardt
Laborant

7678 4586
tec@obh-Gruppen.dk
trustpilot-nr1

Kontakt OBH-Gruppen A/S Rådgivende ingeniører

 
 

Vi bruger cookies fordi det er nødvendigt for at websiden fungerer. Ved at bruge denne hjemmeside accepterer du brugen af cookies.
Læs mere om cookies, og hvordan du sletter dem Om cookies.

Jeg accepterer cookies