Erfaren Bygherrerådgiver søges

Er du en erfaren Bygherrerådgiver, der driver og handlekraftigt leder større byggeprojekter? Stortrives du i en teamorienteret kultur? Ser du dig være en del af en vækstende virksomhed og organisation?



OBH-Gruppen er et rådgivende ingeniørfirma med en klar vækststrategi, en spændende kundeportefølje og mange ideer til fremtiden. Virksomheden tilbyder rådgivning inden for alle aspekter af byggeri, herunder projektering, tilsyn og kvalitetssikring. Det drejer sig typisk om bolig-, institutions- og erhvervsbyggeri i forbindelse med nybygning, renovering og ombygning.

Virksomheden er i markant vækst og har en fortsat øget efterspørgsel på sine ydelser og søger derfor den erfarne Bygherrerådgiver, der kan bidrage i og til den fortsatte vækst. Dertil vil den nye Bygherrerådgiver, i samarbejde med ledelsen, komme til at spille en vigtig rolle ift., at virksomheden når opstillede mål.

Stillingen

Som bygherrerådgiver for større byggeprojekter, vil du stå i spidsen for den gruppe, der internt er tilknyttet det enkelte projekt, samt varetage kontakten til kunder og samarbejdspartnere. Du har det faglige ansvar for at gennemføre flere forskellige typer projekter, f.eks. uddannelse, bolig og erhvervsbyggeri.

Væsentlige opgaver:

  • Effektiv koordinering med alle interessenter i projektet
  • Foretage løbende budgetopfølgning på kvalitet, økonomi, sikkerhed og tid
  • Tager styring i de enkelte projekter med fokus på at optimere projektgruppens arbejde
  • Tilsikre at forhindringer, som må opstå undervejs i processen, bliver håndteret konstruktivt og professionelt

Vi forventer, at du

  • Skaber et godt samarbejde qua dine menneskelige egenskaber og stærke kommunikative evner
  • Som bygherrerådgiver har en solid erfaring med ledelse af større byggeprojekter og totalentrepriser
  • Har gåpåmod og iværksætterånd og besidder teknisk forståelse samt evner at forstå såvel kollegaer som kunder
  • Kan træffe beslutninger, stille krav og udvise rettidig omhu
Du har en byggeteknisk baggrund som arkitekt, konstruktør, ingeniør eller tilsvarende, har et indgående kendskab til juridiske aftaleforhold, herunder ydelsesbeskrivelser og IKT-krav, samt håndterer Microsoft Office på brugerniveau.

Vi tilbyder dig:

  • Et selvstændigt, ansvarsfuldt og udfordrende job.
  • Et team af fagligt kompetente kollegaer i et handlekraftigt og dynamisk miljø
  • Et tilrettelagt karriereudviklingsforløb med mulighed for løbende videreuddannelse
  • Attraktive medarbejderforhold med bl.a. sundhedsordning, pensions- og sundheds-forsikring samt aktiv personaleforening, inkl. sports-, kultur- og familiearrangementer
  • Konkurrencedygtig løn,

Du får en hverdag i et uformelt miljø og bliver en del af en flad, udviklingsorienteret organisation, som betyder, at du vil være tæt på den daglige ledelse. Der arbejdes i teams rettet mod forskellige kundesegmenter, hvor der er stor fokus på tværfagligt samarbejde mellem engagerede og kompetente kolleger. Som organisation udfordrer man hinanden i et fagligt miljø.

Individualitet og videndeling er to sider af samme sag, samtidigt med, at personlig udvikling bliver vægtet lige så højt som teamsamarbejde.

Tiltrædelse:

Hurtigst muligt eller efter aftale.

Kontakt:

Har du brug for yderligere information, er du velkommen til at kontakte Bygherrerådgiver og Projektchef Søren Qvist Hansen på mobil 2726 4666 eller send en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Ansøgning mærket "Bygherrerådgiver" og CV skal du sende til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Alle henvendelser behandles fortroligt.


OBH Gruppen jobs

Om OBH-Gruppen

OBH-Gruppen er en privatejet spændende landsdækkende ingeniørvirksomhed, der består af selskaberne OBH Rådg. Ingeniører A/S og OBH Ingeniørservice A/S.

Vi er ca. 180-200 medarbejdere med hovedkontor i Odense og flere regionale afdelinger i Danmark.

Vi ønsker at være den foretrukne bygningsrådgiver med fokus på en høj faglig ingeniørrådgivning til vore kunder, hvor god kundeorientering står øverst på dagsordenen.

Vi ønsker at have de mest tilfredse kunder i branchen.
trustpilot-nr1

Kontakt OBH-Gruppen A/S Rådgivende ingeniører

 
 

Vi bruger cookies fordi det er nødvendigt for at websiden fungerer. Ved at bruge denne hjemmeside accepterer du brugen af cookies.
Læs mere om cookies, og hvordan du sletter dem Om cookies.

Jeg accepterer cookies