Bygningsingeniører, -konstruktører og arkitekter som ønsker at blive uddannet som bygningssagkyndige søges til OBH-Gruppen på Sjælland

Er du bygningskonstruktør, -ingeniør eller arkitekt med en håndværksmæssig baggrund, som ønsker at blive bygningssagkyndig til udarbejdelse af huseftersyn til private i forbindelse med hushandel er det måske dig vi søger.

Hos OBH-Gruppen sætter vi barren højt, og det forventer vi også af vores kommende kolleger. Vores mål er ganske enkelt at lave et stykke kompetent arbejde i øjenhøjde med kunden og at sætte nye standarder overalt, hvor vi kommer frem inden for huseftersyn med tilstandsrapport, elinstallationsrapport og energimærkning.

Trainee forløb i OBH-Gruppen

Hvis du ikke allerede er bygningssagkyndig, kommer du som ny bygningssagkyndig i OBH-Gruppen under et trainee forløb, hvor vores fagansvarlige giver dig den nødvendige oplæring og viden til at kunne udføre tilstandsrapporter, eleftersyn og energimærkninger på et højt fagligt niveau.

Under uddannelsen som bygningssagkyndig i OBH-Gruppen, vil du følge en detaljeret uddannelsesplan, hvor oplæringen vil blive i tæt sparring med vores dygtige fagansvarlige, kolleger og leder.

Kunderne skaffer vi i OBH-Gruppen, administrationen booker opgaverne til dig, og du bruger den sidste nye digitale teknologi sammen med en tablet-pc, hvor du indtaster dine rapporter på ejendommen. Vores dygtige assistenter sikrer efterfølgende kvalitetssikring og levering til vores kunder.

Vi går meget op i de sociale rammer, og vores stærke team af engagerede og kompetente kollegaer står klar til at tage godt imod dig. Samtidig tilbyder vi gode karriere- og udviklingsmuligheder i en innovativ ingeniørvirksomhed, der gerne vil være med til at skabe fremtiden.

Stillingen

Du vil indgå i vores stærke organisation med dygtige bygningskonsulenter. Det er et selvstændigt job med en stærk organisation bag, hvor der er mulighed for faglig sparring i hverdagen med dygtige specialister og kollegaer.

Om dig

Du er uddannet enten bygningskonstruktør/ingeniør eller arkitekt (med min. 5 års erfaring efter uddannelsen) og opfylder kravene til at blive beskikket bygningssagkyndig med en håndværksmæssig baggrund samt et stærkt ønske om at blive uddannet bygningssagkyndig i OBH-Gruppen. Du er kundeorienteret, struktureret og går systematisk til værks med dine opgaver.

Kvalifikationer:

  • Uddannet som bygningskonstruktør/ingeniør med minimums 5 års erfaring efter uddannelsen og opfylder kravene til at blive beskikket bygningssagkyndig.
  • Håndværksmæssig baggrund
  • Er udadvendt og god til at kommunikere og formidle i skrift og tale
  • Flair for IT
  • Kan indgå som en del af OBH´s team af bygningssagkyndige og assistenter
  • Er serviceminded og empatisk
  • Er selvstændig og kvalitetsbevidst
  • Du har gode samarbejds- og kommunikationsevner og forstår både kollegers og kunders behov
  • Du trives i et miljø med en travl hverdag.
  • Er fleksibel, da der kan forekomme sæsonudsving
Optagelseskrav: For at blive beskikket bygningssagkyndig er det et krav, at du har en byggeteknisk grunduddannelse med eksamen fra Danmarks Tekniske Universitet, ingeniørhøjskolerne, en af statens to arkitektskoler, bygningskonstruktøruddannelsen eller tilsvarende dansk eller udenlandsk uddannelse og mindst 5 års dokumenteret erhvervsmæssig erfaring inden for de sidste 10 år ved bygningsundersøgelser eller tilsyn med byggeri. Erhvervserfaringen regnes efter endt kompetencegivende uddannelse.

Vi tilbyder dig:

  • En strømlinet organisation som hjælper dig i hverdagen med administration og efteruddannelse.
  • Et spændende og udviklende job i en veletableret rådgivningsvirksomhed med fokus på høj faglighed.
  • Et fagligt inspirerende miljø med gode personlige karriere- og udviklingsmuligheder.
  • Et dynamisk arbejdsmiljø med fokus på fleksibilitet og samarbejde.
  • En innovativ virksomhed der gerne vil være med til at skabe fremtiden.
  • En virksomhed der prioriterer trivsel og gode arbejdsforhold højt.
  • Et godt kollegialt og fagligt netværk til engagerede og kompetente kollegaer.
  • Attraktive medarbejderforhold med bl.a. sundhedsordning, pensions- og sundhedsforsikring, hjemmearbejdsplads, videreuddannelse, aktiv personaleforening, sports- og kulturarrangementer, samt løbende uddannelses- og temature.
  • Konkurrencedygtig løn efter kvalifikationer.

Tiltrædelse:

Stillingerne ønskes besat den 1. november eller snarest derefter. Ansøgningsfristen er den 1. oktober 2018.

Kontakt:

Har du brug for yderligere information, er du velkommen til at kontakte vores teamleder på telefon 70217240.

Øst for Storebælt: Teamleder Christina Schjervig


Klik på knappen ”Søg stillingen her" for at søge stillingen i OBH-Gruppens jobportal.

Søg stillingen her
OBH Gruppen jobs

Om OBH-Gruppen

OBH-Gruppen er en privatejet spændende landsdækkende ingeniørvirksomhed, der består af selskaberne OBH Rådg. Ingeniører A/S og OBH Ingeniørservice A/S.

Vi er ca. 180-200 medarbejdere med hovedkontor i Odense og flere regionale afdelinger i Danmark.

Vi ønsker at være den foretrukne bygningsrådgiver med fokus på en høj faglig ingeniørrådgivning til vore kunder, hvor god kundeorientering står øverst på dagsordenen.

Vi ønsker at have de mest tilfredse kunder i branchen.
trustpilot-nr1

Kontakt OBH-Gruppen A/S Rådgivende ingeniører

 
 

Vi bruger cookies fordi det er nødvendigt for at websiden fungerer. Ved at bruge denne hjemmeside accepterer du brugen af cookies.
Læs mere om cookies, og hvordan du sletter dem Om cookies.

Jeg accepterer cookies