Salgskoordinator

  • Vil du arbejde i en virksomhed der bygger til fremtiden?
  • Brænder du for at gennemføre udbud?
  • Trives du i en travl hverdag med mange bolde i luften, korte deadlines og tæt kontakt med forretningen?

OBH-Gruppen er en landsdækkende virksomhed i vækst og vi oplever øget efterspørgsel på vores produkter og ydelser. Vi søger en salgskoordinator til at understøtte vores formål, at bygge til mennesker og bygge til fremtiden. Vil du være med til at tage ansvar og skabe tryghed i dén proces, så er du måske vores nye kollega.

Om stillingen

Med reference til salgs- og markedschefen og med arbejdssted på hovedkontoret i Odense evt. med mulighed for tilknytning til Århus, indgår du i Team Internt Salg, som har ansvaret for det direkte salg til kunder, som henvender sig for tilbud og rådgivning på vores ydelser. Team Internt Salg er omdrejningspunktet for den samlede salgsorganisation og ansvarlig for udvikling og opdatering af CRM Sales, indsats på projektkonkurrencer og prækvalifikationer samt support til kollegaerne i den øvrige salgsorganisation, salgsledelsen samt afdelingen for Marketing & Kommunikation.

Som salgskoordinator får du en nøglerolle i Team Internt Salg omkring vores udbud, og vil, med sikker hånd, blive ansvarlig for at gennemføre udbud sammen med organisationens øvrige fagligheder og interessenter. I tæt dialog og samarbejde skal du kunne sætte kunden i centrum for at skræddersy et tilbud.

Væsentligste opgaver

  • Udarbejdelse af udbudsmateriale omfattende organisations-, kompetence-, proces-, og løsningsbeskrivelse mm.
  • Udarbejdelse og tilretning af referencer og CV’er
  • Strukturering og optimering af tilbudsprojektforløb
  • Styring, overblik og indhentning af de dokumenter, der kræves i PQ-arbejdet (serviceattester, nøgletal osv.).
  • Udfylde informationer i ESPD (Det Fælles Europæiske Udbudsdokument) til brug for PQ-ansøgninger
  • Udarbejde motivationstekster
  • Tilbudsforfatning i samarbejde med tilknyttede salgs- & fagansvarlige
  • Vedligeholdelse af udbudspipeline i CRM

Hvem er vi

OBH-Gruppen er en familiejet virksomhed. Vi er ikke en af de største spillere på markedet, til gengæld vil vi være de bedste til det vi gør. Vi lægger stor vægt på, at man som medarbejder hos os, ved at man har mulighed for at bliver udfordret både fagligt og personligt og det er vi stolte af. Vi arbejder tværfagligt og teamorganiseret for at skabe en flad organisation, hvor vi er tæt på både ledelsen og vores kunder, for at sikre videndeling, sparring og den individuelle udfordring. Desuden er vi overbeviste om, at vores organisering skaber mening, når man, som medarbejder hos os, har mulighed for at være deltagende og yde sit bidrag fra start til slut.

Det er et kardinalpunkt for OBH-Gruppen, at vores dygtige medarbejdere har lyst til at blive hos os. Derfor er der stor medindflydelse, selvstændighed og fleksibilitet i jobbet. Vi prioriterer kompetence- og karriereudvikling igennem vores interne uddannelsesakademi; idet vi ved, at trivsel og arbejdsglæde hænger sammen med god ledelse, muligheden for at skabe synlige resultater og et godt socialt miljø med gode relationer.

Hvem er du

Som person er du ambitiøs og fleksibel, du udviser engagement og har en positiv indstilling. Du har stærke kommunikative kompetencer samt gode samarbejdsevner på tværs af enheder og faggrupper.

For at få succes i stillingen er det vigtigt, at du har:
  • Stærke skriftlige kompetencer og uddannelse indenfor fx dansk, markedsføring, salg, journalistik/kommunikation.
  • Erfaring fra en lignende stilling og kan arbejde selvstændigt. Det er en fordel, hvis du har erfaring med udbud og prækvalifikationer og gerne fra arkitekt el. ingeniørvirksomhed herunder processerne.
  • En fleksibel indstilling i forhold til overholdelse af skarpe deadlines.
  • En tillidsvækkende og engageret personlighed.
  • Et positivt, anerkendende og nysgerrigt verdensbillede; både på dit og på andres.

OBH-Gruppen tilbyder

  • En fuldtidsstilling på 37 t/uge med jobløn efter kvalifikationer.
  • Et selvstændigt, ansvarsfuldt og udfordrende job i lækre fysiske rammer
  • Et team af fagligt kompetente og engagerede kollegaer i et handlekraftigt og dynamisk miljø
  • Sociale arrangementer, personaleforening, sundhedsforsikring, pension og kantineordning
  • Mulighed for at præge din egen hverdag
  • Et positivt arbejdsmiljø hvor du er en aktiv deltager.

Ansøgningsfrist og tiltrædelse

Vi vil gerne modtage din ansøgning senest den 6. oktober 2019.
Tiltrædelse hurtigst muligt, gerne 1. november 2019.

Kontakt

Vil du vide mere om stillingen eller OBH-Gruppen, kan du læse mere på hjemmesiden eller kontakte salgs- og markedschefen Tina Mariager på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

Klik på knappen ”Søg stillingen her" for at søge stillingen i OBH-Gruppens jobportal.

Søg stillingen her
OBH Gruppen jobs

Om OBH-Gruppen

OBH-Gruppen er en privatejet spændende landsdækkende ingeniørvirksomhed, der består af selskaberne OBH Rådg. Ingeniører A/S og OBH Ingeniørservice A/S.

Vi er ca. 180-200 medarbejdere med hovedkontor i Odense og flere regionale afdelinger i Danmark.

Vi ønsker at være den foretrukne bygningsrådgiver med fokus på en høj faglig ingeniørrådgivning til vore kunder, hvor god kundeorientering står øverst på dagsordenen.

Vi ønsker at have de mest tilfredse kunder i branchen.
trustpilot-nr1

Kontakt OBH-Gruppen A/S Rådgivende ingeniører

 
 

Vi bruger cookies fordi det er nødvendigt for at websiden fungerer. Ved at bruge denne hjemmeside accepterer du brugen af cookies.
Læs mere om cookies, og hvordan du sletter dem Om cookies.

Jeg accepterer cookies