Bygherrerådgiver med viden om svømmebade

Vi søger en erfaren bygherrerådgiver med viden om svømmebade. OBH er en virksomhed i vækst og vi ønsker nu at udvide med endnu en profil, der kan lede og drive større projekter med svømmebade.

OBH Rådgivende Ingeniører har en spændende kundeportefølje og en klar vækststrategi med mange idéer til fremtiden. Vi tilbyder rådgivning inden for planlægning, projektering og tilsyn med udførelse af større byggerier, herunder effektiv styring af risiko, kvalitet, tid og økonomi.

Vi har god tilgang af opgaver med nybyggeri, renovering og ombygning af svømmebade.

Virksomheden og forretningsområdet er i vækst med en øget efterspørgsel på bygherrerådgivning og vi søger derfor en erfaren ny kollega, der kan bidrage til vores målsætning. Du forventes at levere gode resultater med oplevelser af veltilrettelagte og veludførte processer sammen med vores samarbejdspartnere.

Stillingen

  • Som bygherrerådgiver vil du stå i spidsen for gennemførelsen af renovering eller nyopførelse af svømmebade, hvor du sikrer den størst mulige værdi i projektet. Du har en byggeteknisk baggrund og et indgående kendskab til juridiske aftaleforhold. Du har viden om de særlige krav, der knytter sig til konstruktioner, placeret i aggressive miljøer. Du opbygger og udvikler kunderelationer.

Væsentlige opgaver

  • Fokus på værdiskabelsen og den gode kundeoplevelse ved kompetent, situationsbestemt sparring og projektledelse
  • Inddrage og udnytte projektaktørenes kompetencer
  • Håndtere de udfordringer, der opstår undervejs i processen, konstruktivt og professionelt
  • Håndtere juridiske aftaleforhold både skarpt og pragmatisk med respekt for alle parter

Vi forventer, at

  • du har en solid erfaring med ledelse af større byggeprojekter i totalentreprise eller eventuelt fra lignende rådgiverstilling.
  • du har gåpåmod og iværksætterånd og besidder byggeteknisk forståelse som kompetent sparringspartner for kollegaer og kunder
  • du kan træffe beslutninger, stille krav og udvise rettidig omhu
  • du skaber et godt og smidigt samarbejde med alle interessenter med udgangspunkt i dine menneskelige egenskaber og stærke kommunikative evne.

Vi tilbyder

  • et selvstændigt, ansvarsfuldt og udfordrende job
  • et team af fagligt kompetente kollegaer i et dynamisk og handlekraftigt miljø
  • attraktive medarbejderforhold, pensionsordning, sundhedsforsikring, aktiv personaleforening, sports-, kultur- og familiearrangementer
  • konkurrencedygtig løn
Du indgår i en flad, udviklingsorienteret organisation i et uformelt miljø tæt på den daglige ledelse. Bygherrerådgivning i OBH understøttes af virksomhedens øvrige stærke forretningsområder med engagerede faglige specialister. Personlig, individuel udvikling vægtes i samme grad som teamarbejde og udbredt videndeling.

Ansøgning

Upload ansøgning og CV via ”søg stillingen”. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Ansøgninger behandles løbende og fortroligt. Ring meget gerne til forretningschef Søren Qvist Hansen på tlf. 2726 4666.

Søg stillingen
OBH Gruppen jobs

Om OBH-Gruppen

OBH Rådgivende Ingeniører er stiftet i 1965 og har således 55 års erfaring med byggebranchen. Virksomheden fremstår i dag som en særdeles veletableret rådgivende ingeniørvirksomhed med ca. 200 ansatte. Hovedsædet er placeret i Odense med afdelinger Aarhus og København.

Hos OBH Rådgivende Ingeniører er vi optaget af, hvordan det byggede miljø kan blive sundere, sikrere og bedre for mennesker. Derfor bygger vi til mennesker, vi rådgiver for mennesker, og måler og tester med menneskers livskvalitet for øje. Sammen med kunder og samarbejdspartnere tager vi ansvar for, at de bygninger vi er involveret i skaber værdi for både brugere, ejere og det omgivende samfund. Sammen skaber vi bedre rammer om menneskers liv, læring og arbejde.
trustpilot-nr1

Kontakt OBH-Gruppen A/S Rådgivende ingeniører