fbpx

Bygningstaksator til vores team Miljø- og Sundhed

Lokation: Aarhus, Danmark

Ønsker du at være med til at sikre et bedre indeklima gennem en professionel og faglig kompetent undersøgelse af byggeskader?

Du vil blive en del af vores tværfaglige team, Miljø & Sundhed, hvor du vil få 14 rådgivningskolleger i hele Danmark. Vi har i de seneste år gennemgået et spændende udviklingsforløb, der har bragt os op blandt de bedste indeklima- og arbejdsmiljørådgivere i Danmark. Du vil derfor få dygtige og imødekommende kolleger, som står klar til at tage godt imod dig.

Vi får igennem vores eksterne samarbejdspartnere et stigende antal byggeskader, som vi skal undersøge med henblik på at fastslå skadesårsag og beskrive, hvad der skal til for at udbedre skaden. Derfor har vi brug for dig til at løfte denne vigtige opgave.

Om stillingen

Dit primære ansvarsområde er at undersøge og rapportere bygningsskader for vores eksterne samarbejdspartnere, der er større forsikringsselskaber. Du vil køre rundt i Jylland og undersøge skader hos vores samarbejdspartneres forsikringskunder. Efter gennemgang af skaderne skal du udarbejde en skriftlig skaderapport på vores kontor i Aarhus. Rapporten sendes vores samarbejdspartner, som bruger den i den videre ekspedition af skadesanmeldelsen.

Du vil derfor få en afvekslende hverdag både ude hos kunderne og på kontoret sammen med kollegaerne.  

En typisk arbejdsdag for dig vil bestå af:

  • Planlægning af de sager du har fået tildelt, aftaler med husejere
  • Behandling og taksering af bygningsskader fra et byggeteknisk perspektiv
  • Sparring og dialog med skadebehandlere ifm. bygningsskader
  • Tæt samarbejde med kollegaer og kunder
  • Typisk planlægges og udføres et mindre antal besigtigelser, hvorefter du sidder på kontoret og skriver skadesrapporterne.

Du som kandidat

Som person kan du veksle mellem at være både systematisk og serviceminded. Du kan altså analysere og vurdere udfordringerne og konsekvenserne og samtidig være god til skriftligt at formulere dig kort og præcis. Du er desuden godt til at dele din viden med teamet, og du motiveres af at være med til at løfte området og udvikle teamet yderligere.

Kvalifikationer

  • Du har en baggrund som håndværker og relativt nyuddannet bygningskonstruktør
  • Du har erfaring fra en rådgivende virksomhed, entreprenør eller lign.
  • Du værdsætter et selvstændigt job, hvor du planlægger din egen tid, og er aktivt med til at sikre, at leveringstiderne overholdes
  • Du kan lide at formulere dig forståeligt og præcist, både skriftligt og mundtligt på dansk (det skal du være indstillet på at få testet ved evt. jobsamtale)
  • Du værdsætter et godt samarbejde og hjælper naturligt dine kollegaer
  • Du er nysgerrig af natur og har gerne en naturlig interesse inden for bygningers indeklima

Vi tilbyder dig:

  • En innovativ virksomhed hvor vi er med til at skabe fremtiden, og hvor bygningslaboratoriet vil være markedsledende
  • Et team der værdsætter et godt sammenhold og i en udpræget grad af faglig sparring
  • Et fagligt inspirerende miljø præget af specialister og eksperter inden mange forskellige fagdiscipliner
  • En virksomhed der forstår værdien af medarbejdernes trivsel, og som prioriterer de sociale aspekter
  • Gode personlige udviklingsmuligheder, og for den rette kandidat, en fremtid som nøgleperson, fagleder og udviklingsansvarlig

Ansøgningsfrist:

Vi har behov for dig allerede nu, så send din ansøgning hurtigst muligt dog senest den 1. maj, hvor vi forventer at have ansat en person til stillingen. Vi afholder samtaler løbende.

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamleder Bent Bukh på telefon 27 26 47 92 eller mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

 

Send din ansøgning og CV via vores jobportal:

Søg stillingen

 

OBH Rådgivende Ingeniører
Følg os: