fbpx

Er du bygningssagkyndig med HE-nummer eller har du lyst til at blive bygningssagkyndig?

Vi søger friske bygningssagkyndige, som har interesse for udarbejdelse af tilstandsrapporter, energimærker og el-eftersyn.

Vi tilbyder en spændende, udviklende og selvstændig stilling, hvor der ikke er to dage, der er ens.

Om stillingen

Du vil som konsulent hos os blive uddannet internt i at udføre el-eftersyn således, vi kan tilbyde vores kunder en færdig løsning, hvor en konsulent har kompetencen til at udføre et komplet sæt rapporter.

Med reference til regionslederen vil du indgå i et team af dygtige kolleger og med mulighed for både social/fagligt samvær og sparring.

Er du ikke uddannet bygningssagkyndig, vil du gennemgå et målrettet uddannelsesforløb, hvor du bliver bygningssagkyndig og energikonsulent. I den forbindelse er det væsentlig, at du har min. 5 års relevant erhvervserfaring efter din uddannelse som enten arkitekt, ingeniør eller bygningskonstruktør.

OBH Rådgivende Ingeniørers’ salgsafdeling sikrer kunderne, vores administration booker opgaverne til dig, og du bruger den sidste nye digitale teknologi til at indtaste dine rapporter direkte, mens du befinder dig på adressen. Vores assistentteam sikrer efterfølgende levering til kunderne.

Vi har kontorer i Odense, Aarhus og Måløv, men din egen bopæl vil være udgangspunkt for din arbejdsdag.

En typisk arbejdsdag for dig vil bestå af:

  • En selvstændig hverdag, hvor du kører ud på besigtigelser fra egen hjemmeadresse
  • Besigtigelser af ejendomme, som skal have udfærdiget tilstandsrapporter, energimærker og el-eftersyn
  • Dialog med kunder omkring de registreringer, du foretager ved besigtigelserne
  • Mulighed for daglig kontakt og sparring med et fagligt stærkt supportteam

Dig som kandidat

Du leverer opgaver af en høj kvalitet og sikrer, at kunden får en god behandling og oplever professionalisme og tryghed ved hver eneste besøg. Du er venlig og imødekommende, og din tilgang til andre mennesker er præget af nysgerrighed og imødekommenhed.

Kvalifikationer:

  • Selvstændig og ansvarsbevidst i din tilgang til opgaverne
  • Tillidsvækkende, engageret og god til at skabe en relation
  • Tager ejerskab af opgaverne og sætter en ære i at levere et godt stykke arbejde
  • Indstillet på at lære nyt og udvikle fagligheden

Vi tilbyder dig:

  • Stor medindflydelse, selvstændighed og fleksibilitet i jobbet
  • Et team af fagligt kompetente og engagerede kollegaer i et handlekraftigt og dynamisk miljø
  • Nærværende ledere der engagerer sig i dig som person
  • Kompetence- og karriereudvikling igennem vores interne uddannelser

Det er et kardinalpunkt for OBH Rådgivende Ingeniører, at vores dygtige medarbejdere har lyst til at blive hos os. Vi ved, at trivsel og arbejdsglæde hænger sammen med god ledelse, muligheden for at skabe synlige resultater og et godt socialt miljø med gode relationer.

Ansøgningsfrist

Vi ansætter løbende og modtager gerne din ansøgning allerede i dag.

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Kontakt

Vil du vide mere om stillingen eller OBH Rådgivende Ingeniører, kan du finde os på https://www.obh-gruppen.dk/da/ eller kontakte en af vores regionsledere; Kim Andersen (Fyn/Sydjylland), Thomas Bach Sørensen (Midt- og Nordjylland) eller Anders William Bruhn (Sjælland) på tlf. 7021 7240.

Send din ansøgning og CV via vores jobportal:

Søg stillingen

 

OBH Rådgivende Ingeniører
Følg os: