fbpx

Vi søger energikonsulenter i Midtjylland

Vi søger dygtige Energikonsulenter, som har interesse for udarbejdelse af energimærker på flerfamiliehuse og erhvervsbygninger. Du vil som energikonsulent hos os blive en del af et landsdækkende korps af konsulenter, som gennem uddannelse og erfaring/sparring, sikrer en høj kvalitet.

Vi tilbyder en spændende, udviklende og selvstændig stilling, hvor hver dag er forskellig og byder på nye udfordringer.

Din bopæl vil være udgangspunkt for din arbejdsdag og du vil være tilknyttet et team af dygtige kolleger med mulighed for både faglig sparring og socialt samvær.

Aftalen med kunder sker igennem OBH Rådgivende Ingeniører. Vores kundecenter booker opgaverne til dig, og du bruger den sidste nye digitale teknologi til udfærdigelse af rapporter. Vores administration sikrer efterfølgende levering til vores kunder.

Hvem er du?

Du har en relevant byggeteknisk baggrund, som minimum er du uddannet bygningskonstruktør, energiteknolog eller lignende, suppleret med uddannelsen som Energikonsulent (EMO1). Vi ser gerne, at du også har overbygningen (EMO2), men det er ikke krav, da vi gerne uddanner og videreudvikler de rigtige mennesker.

  • Du er selvstændig og ansvarsbevidst i din tilgang til opgaverne.
  • Du leverer opgaver af en høj kvalitet, og sikrer, at kunden får en god behandling og oplever professionalisme og tryghed ved hver eneste besøg.
  • Du er venlig og imødekommende, og din tilgang til andre mennesker er præget af nysgerrighed og imødekommenhed.
  • Du er indstillet på at lære nyt og udvikle din faglighed.
  • Du er tillidsvækkende, engageret og god til at skabe en relation.
  • Du kan lide at tage ejerskab på dine opgaver og sætter en ære i at levere et godt stykke arbejde.

Hvem er vi?

OBH Rådgivende Ingeniører er en familiejet virksomhed og vi har kontorer i Odense, Aarhus og Måløv. Vi er ikke en af de største spillere på markedet, til gengæld vil vi være de bedste til det, vi gør. Vi lægger stor vægt på, at man som medarbejder hos os, har mulighed for at blive udfordret både fagligt og personligt og det er vi stolte af. Vi arbejder tværfagligt og teamorganiseret for at skabe en flad organisation, hvor vi er tæt på ledelsen, og for at sikre videndeling, sparring og den individuelle udfordring. Desuden er vi overbeviste om, at vores organisering skaber mening, når man som medarbejder hos os, har mulighed for at være deltagende og yde sit bidrag fra start til slut.

Det er et kardinalpunkt for OBH Rådgivende Ingeniører, at vores dygtige medarbejdere har lyst til at blive hos os. Derfor vil du opleve en virksomhed med et fagligt inspirerende miljø, nærværende ledere, som prioriterer din trivsel og arbejdsglæde samt et fællesskab af dedikerede kollegaer. Vi prioriterer desuden kompetence- og karriereudvikling højt, så vi sikrer fagligt stærke og kompetente medarbejdere.

Ansøgningsfrist og tiltrædelse

Vi ansætter løbende og vi vil gerne modtage din ansøgning senest den 1. februar 2022. Tiltrædelse hurtigst muligt.

Kontakt

Vil du vide mere om stillingen eller OBH Rådgivende Ingeniører, kan du kontakte regionsleder Thomas Bach Sørensen på tlf. 7021 7240.

Send din ansøgning og CV via vores jobportal:

Søg stillingen

OBH Rådgivende Ingeniører
Følg os: