Asbest - værd at vide

Få styr på asbest

Asbest er et byggemateriale, der kan tåle meget høje varmegrader – helt op til 900 grader celsius – og som ikke kan brænde. På grund af disse egenskaber har asbest siden industrialiseringen i starten af 1900’tallet været brugt til en lang række formål i byggeindustrien. I mange år blev det blandt andet brugt til isolering og brandsikring.

I midten af 1980’erne blev det dog forbudt at bruge asbest, og selvom der efterhånden er styr på asbesten langt de fleste steder, vil man stadig kunne finde asbest i bygninger fra før 1985.

Derfor er asbest farligt

Asbest er lavet af naturlige mineraler, der er så små og tynde, at de ved indånding kan trænge ind i kroppen. Asbestfibre er kendetegnet ved, at de kan dele sig på langs, og derved opstår der hele tiden tyndere og dermed farligere fibre. Jo tyndere og mindre fibrene er, jo længere trænger de ud i de allerfineste forgreninger af lungerne, hvor de kan hobe sig op.

Faren ved asbest opstår dog først, hvis der går hul på en asbestplade. Ubeskadigede asbestplader er nemlig uskadelige, men går der først hul, kan støvet frigives, og det er netop asbeststøvet, som er farligt. Asbesten kan blandt andet forårsage forskellige lungesygdomme, og hvis det trænger ud i blodbanerne, kan det sprede sig til de indre organer.

Fjernelse af asbest?

I dag skal man være opmærksom på forekomsten af asbest, hvis man i sin bygning har følgende byggematerialer:

Asbest i udvendige bygningsdele

Bygningsdel	Beskrivelse	Periode
Beklædningsplader	Plader anvendt til facadebeklædning, brystninger, gavle og tagudhæng. Afdækning mellem punktfundamenter på mindre huse.	1930-1985
Fugt isolering	Sort bitumen/asfalt	1930-1980
Tekniske installationer: Rør beholder	Isolering på rør oftest i rørbøjninger og beholderbunde omviklet med lærred. Asbestpap inderst på lige rørstrækninger.	1920-1986
Sålbænke og murafdækninger.	Afdækning af murfalse under vinduer og afdækning af fritstående mure.	1965-1985
Tagplader	Bølgeplader, Eternitskifer	1930-1986
Tagpap og tagpap klæber	Tagpap, sort klæber	1930-1980
Understrygning af tage	Bitumen/asfalt	Indtil 1981
Inddækninger ved skorsten, udluftninger og vinduer	Pladebeklædning	Indtil 1986
Udluftningskanaler	Støbte rør	Indtil 1986

Asbest i indvendige bygningsdele

Bygningsdel	Beskrivelse	Periode
Gulv	Støbte gulve fx magnesit	1920-1980
Gulv	Vinyl: Asbest både i vinyl og klæber	1930-1980
Gulv	Klæber anvendt til montering af linoleum	1962-1976
Fliseklæbere	Klæbere til opsætning af væg- og gulvfliser	1962-1976
Tekniske installationer: Rør beholder	Isolering på rør og kanaler oftest i rørbøjninger og beholderbunde omviklet med lærred. Asbestpap inderst på lige rørstrækninger.	Indtil 1986
Væg og loftsbeklædning ved kakkel- og brændeovne, samt gaskogepladser	Glatte plader	1956-1980
Vægbeklædninger	Glatte plader, evt. perforerede	1956-1980
Loftsbeklædning	Glatte plader, evt. perforerede	1956-1985
Asbestsnor/pakning	Snor/pakninger i skorstensbøsninger fra brændeovnes røgrør, pakning til brændeovnslåger, rørbøsninger	Indtil 1986

Kilde: Bygningslaboratoriet OBH-Gruppen

Hvis I har asbest i bygningen

Hvis der er mistanke om asbest i en bygning, er det vigtigt at få en bygningsrådgiver ud og konstatere, om der er asbest i bygningsmaterialerne eller ej før fjernelse af asbest. OBH-Gruppen har eget bygningslaboratorium, som hurtigt kan undersøge materialeprøver for asbest.

Forekommer asbest i bygningen, er det nødvendigt at foretage en asbestsanering. For at udføre asbestsanering skal man overholde Arbejdstilsynets (AT) Asbestbekendtgørelse.

En korrekt asbestsanering omfatter typisk følgende trin:

Asbestområdet afgrænses, og der opsættes skilte med adgangsforbud.
Der etableres undertryksudsugning for at sikre, at asbestfibre ikke spredes til de tilstødende omgivelser. For at opretholde undertrykket under saneringsarbejdet, etableres der sluseadgang til området.
Der opsættes miljøskurvogn, som er indrettet med dobbelt omklædningsrum adskilt af baderum.
Medarbejderne benytter personlige værnemidler i form af beskyttelsesdragt, åndedrætsværn, handsker og fodtøj. Der skal altid være to medarbejdere til stede i saneringsområdet.
Når asbesten er fjernet, rengøres arbejdsområdet grundigt med specialstøvsuger og vådaftørringer. Herefter henstår området i 24 timer og en slutrengøring gennemføres. Følger man denne procedure, vil asbestindholdet i luften og på overflader normalt blive nedbragt til et acceptabelt niveau.

Ved udendørs asbestsanering skal medarbejderne ifølge reglerne have støvdragter og masker stillet til rådighed. Disse skal anvendes, hvis der opstår støv fra de asbestholdige materialer.

Sådan håndteres asbestaffald

Affaldet fra saneringen lægges i dobbeltlags affaldsposer, som mærkes tydeligt med ASBEST og opbevares i aflåste containere.
Udvendige materialer, f.eks. tagplader, stables på paller og sættes i containere, som fjernes før fyraften, ellers benyttes aflåselige containere.
Alt asbestaffald bortskaffes til deponi anvist af den lokale kommunale affaldsmyndighed.