Skimmelsvamp opstår hurtigt efter stormflod. Her ses skimmelvækst.

Har man som bygningsejer været så uheldig og fået en vandskade efter stormfloden, så skal man være ekstra opmærksom på følgeskader.

Når der kommer vandindtrængning og fugt i bygninger, følger skimmelsvampe hurtigt efter. Det er derfor vigtigt at reagere hurtigt på vandskader efter en stormflod, da du ellers risikerer fugtskader, som kan udvikle sig til skimmelsvamp på kort tid.

Ved stormflodsoversvømmelser kommer der så meget vand, at udsatte huse, især ved kysterne, bliver oversvømmet. I sådanne tilfælde kommer vandet ind ad lavtliggende udluftningsriste, lysskakter og lignende steder. Det ses også, at oversvømmelser kan være så voldsomme, at vandet trænger ind ad stueetagens døre og vinduer.

Har man fået en vandskade.

"Er der kommet vand ind i din bygning, er det vigtigt, at du reagerer hurtigt", fortæller Team- og projektleder Kim Hansen som har ansvar for bygningsundersøgelser hos OBH-Gruppen A/S Rådgivende Ingeniører. "Det går ofte overraskende hurtigt med at danne skimmelsvamp i bygningen, hvis du ikke reagerer hurtigt på din vandskade og får bugt med den fugt, der har sat sig i konstruktionen. Så længe konstruktionen er fugtig, er der risiko for angreb af skimmelsvamp. Der går typisk kun 1-2 uger, før skimmelsvampen har udviklet sig", udtaler Kim Hansen fra OBH-Gruppen.

Følgeskaderne kan minimeres hvis man undgår fugtfølsomme materialer i kælderen. Forsikringsselskaberne har som konsekvens af de senere års klimaforandringer skærpet deres krav til bygningsejerne. Som husejer bør man derfor være særlig opmærksom på at få fjernet organisk materiale fra kælderen, idet de fleste forsikringer ikke dækker skader på organiske materialer placeret i kældre og lavere bygningsområder under terræn.

Skimmel stormflod 01

Det er meget vigtigt, at du hurtigst muligt får fjernet vandet i bygningen og sat en udtørring i gang.


Du skal derfor hurtigst muligt forsøge at begrænse skadens omfang og sørg også for at kontakte forsikringsselskabet med det samme. Rådgivende ingeniørfirma OBH-Gruppen er specialister i fugt, skimmelsvamp og indeklima, og laboratorieleder Mads Peacock siger, at der er flere ting, der indikerer, at man er ramt af skimmelsvamp: ”Det vil typisk vise sig som plamager eller en farvet koloni på et opfugtet materiale. Det kan også sidde skjult, og så kan man ikke se det. Hvis det er i aktiv vækst, vil det ofte afgive nogle lugtstoffer, som man bliver generet af, og hvis det tørrer ud, begynder det at afgive sporer til luften, som nogle bliver syge af. Det kan det også gøre fra skjulte vækstområder, for eksempel under et gulv. ” fortæller han.

Har man har mistanke om skimmelsvamp, så bør man få det undersøgt med samme, så skaden kan begrænses og udbedres inden den breder sig til større dele af bygningen. Ifølge laboratorielederen hos OBH-Gruppen Mads Peacock er det vigtigt at handle hurtigt og kontakte en professionel rådgiver, hvis man har fundet skimmelsvamp i sin bygning.

Læs mere om skimmelsvamp:

Skimmelsvamp test

Skimmelsvamp

Kontakt

Mads Peacock
Laboratoriechef

Tel.: 7021 7240
Mob.: 2726 4606

Ring til os i dag
7021 7240
Eller email:
obh@obh-gruppen.dk

Kontakt OBH-Gruppen A/S Rådgivende ingeniører

 
 

Vi bruger cookies fordi det er nødvendigt for at websiden fungerer. Ved at bruge denne hjemmeside accepterer du brugen af cookies.
Læs mere om cookies, og hvordan du sletter dem Om cookies.

Jeg accepterer cookies