Ny facade til Slotsmøllen i Nyborg

"Fundamentet skrider og facaden hænger slemt." Sådan lød dommen for Slotsmøllen i Nyborg. Nu skal en større restaurering og genopretning af Slotsmøllen sikre, at Nyborg Voldspil har deres teaterhus mange år endnu.


OBH-Gruppen har udarbejdet udbudsmateriale og har byggeledelse og fagtilsyn, når Slotsmøllen på Torvet i Nyborg i 2018 undergår en større renovering.

Slotsmøllen har hørt hjemme på Torvet i Nyborg siden 1540, hvor Chr. III flyttede den dertil. I møllen blev der formalet korn, og den fik dampmaskine i 1843. Mølleriet standsede i 1929, og i dag fungerer Slotsmøllen som teatersal og øvelokale for Nyborg Voldspil.

slotsmoellen ny 03

Interessant arkitektur fra 1867

slotsmoellen ny 04Den nuværende møllebygning med facade mod Torvet blev opført i 1867 og er et interessant eksempel på tidlig industriarkitektur i Nyborg. Bygningen har et forhus i tre etager i blank rødstensmur og er opdelt i et midterparti på to fag og to sidepartier på hver tre fag.

På første og anden etage er der rundbuede støbejernsvinduer, og under anden etages vinduer er der en pudset profileret båndgesims. Foroven er der en taggesims med buefrise samt fire kreneleringer.

Facadens overkant fungerer som dækfacade for det lave paptag med ensidig taghældning, og bagsiden og sidehuset i vest har gråpudsede facader.

"Samarbejdet med først ledelsen og siden som projektkoordinator Niels Pedersen har konstant været upåklageligt og gennemført professionelt i god stemning og forståelse. Kun ros og respekt for tilstedeværelse, interesse og professionel kontakt til bygherre og entreprenører."


Jørgen Dyhrberg, Nyborg Voldspil


Nænsom og gennemgribende renovering

Renoveringsarbejdet omfatter en understøbning af fundamentet ved facaden mod Torvet, så de sætninger, der i dag er ved at ødelægge facaden, stoppes. slotsmoellen ny 02Facaden mod Torvet restaureres nænsomt og gennemgribende, og de gamle støbejernsvinduer renses og males på ny.

Facaden mod Nørrevoldgade restaureres også, og de eksisterende nyere vinduer erstattes med nogen, der passer bedre til husets arkitektur og alder.

Slotsmøllen er med sit udseende en af de mest fremtrædende bygninger på Torvet, og bygning vil fremstå smukt og nyrestaureret, når Torvets omlægning er færdig i 2019.


slotsmoellen ny 06

Kontakt

Niels Pedersen
Teamleder

Tel. : +45 2726 4655
Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.



Ring til os i dag
7021 7240
Eller email:
obh@obh-gruppen.dk

Kontakt OBH-Gruppen A/S Rådgivende ingeniører

 
 

Vi bruger cookies fordi det er nødvendigt for at websiden fungerer. Ved at bruge denne hjemmeside accepterer du brugen af cookies.
Læs mere om cookies, og hvordan du sletter dem Om cookies.

Jeg accepterer cookies