Spændende forsknings- og undervisnings-bygning til Maersk Training A/S

maersk 02Undervisningslokalerne

 

Maersk Training A/S Svendborg

Bygherre: Maersk A/S
Ingeniøropgaver: Ingeniørrådgivning
Hovedentreprenør: Hansson & Knudsen A/S
Arkitekt: Arkitektfirmaet Bent Westergård
Besøg: www.maersktraining.com

Nybygning i Svendborg med innovativt læringsmiljø og optimalt indeklima

Den verdensomspændende virksomhed Maersk Training A/S, der uddanner og oplærer mandskab til alt fra offshore skibe og borerigge til maskinhåndtering, har fået nybygget 1190 spændende m2 i Svendborg.

 

 

 

 

maersk 05I den forbindelse har OBH-Gruppen - i samarbejde med Hansson & Knudsen A/S - anvendt sin faglige ekspertise til at varetage projektet fra skitseforslag til aflevering af den færdige bygning.

Bygningen, der er tegnet af Arkitektfirmaet Bent Westergård, er udført som betonelementbyggeri i to flotte etager med tagpaptag og facademurværk.

 

 

 

 

 



maersk 01Her bliver der forsket og undervist i samarbejde, simulering og oplæring – ikke med traditionel tavleundervisning, men med flere avancerede og tekniske simulatorer, der kan gengive autentiske arbejdssituationer. Og dét har stillet skærpede krav til bygningens optiske og termiske indeklima, primært på grund af it-udstyrets varmeafgivelse.

Visse steder fylder udstyret og dets store skærme nemlig hele vægge, så man fornemmer, at man er ude at sejle. I et af rummene er der tilmed indbygget et bevægeligt understel, så mandskabet netop får en følelse af at være på havet med kraftig bølgegang – og så kan øvelserne endda simuleres til også at foregå om natten.

 

 

 

 

 

maersk 03

 

»Deltagerne fra Maersk har været meget engagerede, og vi har haft et rigtig godt samarbejde vedrørende detailudformningen i de enkelte rum. Det gælder bl.a. detailønsker om placering af elinstallationer, belysning og ventilation inkl. køling under særlig hensyntagen til placering og montering af deres simuleringsudstyr,« siger OBH's projektleder Frank Tommy Petersen om samarbejdet med Maersk.

 


maersk 04
I tilknytning til undervisningsbygningen findes et gæstehus til kursisterne.

 


Med nybygningen på knap 1200 m² og simulatorerne i Svendborg har både maritime-, kran- og energibaserede hold fået omgivelserne til et helstøbt og innovativt læringsmiljø, der inden for branchen sætter helt nye standarder.


Ingeniørrådgivning fra OBH-Gruppen

OBH-Gruppen har forestået projektering af bygningskonstruktioner, anlæg og ledninger i jord, vand, varme og ventilation, el og belysning samt brandtekniske installationer og fagtilsyn. Det har involveret følgende faggrupper:

Anlægsingeniør

  • Bygningsingeniør
  • Stærk- og svagstrømsingeniør
  • Vand-, varme- og ventilationsingeniør
  • Fagtilsyn



Kontaktperson

Projektleder
Frank Tommy Petersen
Fagleder og ingeniør
Tlf.: 76 78 45 40
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Ring til os i dag
7021 7240
Eller email:
obh@obh-gruppen.dk

Se flere projekter

Kontakt OBH-Gruppen A/S Rådgivende ingeniører

 
 

Vi bruger cookies fordi det er nødvendigt for at websiden fungerer. Ved at bruge denne hjemmeside accepterer du brugen af cookies.
Læs mere om cookies, og hvordan du sletter dem Om cookies.

Jeg accepterer cookies