Energirenovering af skoler og idrætshaller i Århus Kommune

Aarhus 01 Foto: Guillaume Baviere, Creative Commons

 

Århus Kommune, energiscreening og -mærkning

Bygherre: Århus Kommune
Omfang: Ca. 170.000 m2, fordelt på 19 bygninger
Ingeniøropgaver: Energiscreening, energimærkning og projektering


aarhus 04Århus Kommune har besluttet at energirenovere og energimærke et stort antal af kommunens bygninger. Ud af det har OBH-Gruppen fået ansvar for at energiscreene 19 bygninger med et samlet areal på cirka 170.000 m2 og energimærke de 11 af dem.

Bygningerne tæller blandet andet skoler, plejehjem og idrætshaller. Målet med energirenoveringen er, at Århus Kommune skal nedsætte CO2-udslippet og spare på energien. Nogle af de tiltag, som kommunen vil udføre, er at isolere, skifte belysning og installere nye ventilationsanlæg.

Engdalskolen

Engdalskolen i Brabrand er en af de ejendomme, som OBH-Gruppen har energiscreenet. På hele skolen er der fundet samlede besparelser på 45 procent af elforbruget og 40 procent af varmeforbruget. En stor del af de besparelser kommer fra skolens bygning C. Her skal al belysning, varmeanlægget og ventilationsanlægget skiftes. Det betyder, at lysniveauet i bygningen bliver øget fra 200 lux til 300 lux, altså med cirka 50 procent.

Indeklimaet i klasselokalerne bliver også forbedret markant. Inden renoveringen havde skolen gamle radiatorer, der var bygget ind i kabinetter langs væggen. Det betød, at man ikke kunne regulere varmen, så lærerne og eleverne var nødt til at åbne vinduerne, når der blev for varmt. Med det nye varmeanlæg bliver der installeret kombinerede CO2- og temperaturfølere i klasseværelserne, så varmeanlægget automatisk reguleres afhængigt af rumtemperaturen.

Det gamle ventilationsanlæg giver Engdalskolen problemer med for meget CO2 i klasselokalerne, der kommer fra elevernes og lærernes udånding. Den nye CO2-føler måler CO2-koncentrationen i klasseværelser og sørger for, at ventilationsanlægget bliver aktiveret, når der er for meget CO2. CO2-føleren betyder også, at det nye anlæg ikke behøver at køre hele tiden, som det nuværende gør.

I stedet bliver det aktiveret automatisk, når der er behov for det. Det nye ventilationsanlæg sørger også for, at der kommer en mere jævn fordeling af frisk luft i lokalet, så alle eleverne får ordentlig luft.

Energirenovering frigiver ressourcer

aarhus 03Mange af installationerne på skolen er forældede, og derfor er der grundlag for store besparelser. Alle de penge, som skolen sparer på el- og varmeregningen, skal finansiere renoveringen.

Udover at dække udgifterne til renoveringen er besparelserne så store, at skolen får frigivet ekstra ressourcer til lærere og undervisningsmaterialer med mere allerede fra 2017.

Samlet set sparer kommunen op mod 1 million kWh og over 900 ton CO2 om året.

Når der er valgt, hvilke tiltag der skal udføres på ejendommene, projekterer og udbyder OBH-Gruppen og står også for byggeledelsen. Tiltagene finansieres gennem besparelser på energiforbruget, og energirenoveringerne behandles individuelt for hver ejendom.

Det betyder, at den enkelte ejendom vil give et overskud, der kan investeres i ejendommens brugere og for eksempel bruges på nyt udstyr. Det samlede energirenoveringsprojekt skal være afsluttet i 2019.

Kontakt


Ole Danielsen
Salgs- og souschef

Tlf.: 76 78 45 51
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Lasse Andersen
VVS-ingeniør

Tlf.: 7678 46 16
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


Ring til os i dag
7021 7240
Eller email:
obh@obh-gruppen.dk

Se flere projekter

Kontakt OBH-Gruppen A/S Rådgivende ingeniører

 
 

Vi bruger cookies fordi det er nødvendigt for at websiden fungerer. Ved at bruge denne hjemmeside accepterer du brugen af cookies.
Læs mere om cookies, og hvordan du sletter dem Om cookies.

Jeg accepterer cookies