Opførslen af Holbæk Sportsby med multihal, svømmehal m.m skaber et unikt sportscentrum i Danmark

Holbæk Sportsby - Multihal

Holbæk Sportsby

Bygherre: Holbæk Kommune og Fonden Holbæk SportsBy
Arkitekt: Kullegaard
Entreprenør: Morten C. Henriksen
Omfang: 21.200 m2
Byggesum: 325 mio. kr.

Et nyt sportsanlæg med multihal, svømmehal, tennisbanner skal rumme fodbold, svømning, ketchersport, håndbold og mange andre sportsgrene, når Holbæk Sportsby er færdig. Men det skal bygges op fra grunden, og det er en udfordring at få et så stort byggeri til at fungere.

Kullegaard Holbaek Idraet EXT cam02 AnkomstPå en mark uden for Holbæk blev der i efteråret 2016 taget det første spadestik til Holbæk Sportsby. Et anlæg, der skal samle hele området med sport i centrum. Sportsbyen er tegnet af arkitektfirmaet Kullegaard A/S og kommer til at have fodboldbaner, BMX-baner, ridestier og en stor hal med plads til indendørssport.

Det store byggeri kommer til at være centrum for Sportsbyen, og der bliver både svømmehal, tennisbaner, squashbaner, badmintonbaner, multihal med tilskuerpladser, sundhedshus og en stor foyer med café til at samle det hele.

Holbæk Sportsby - indgang i multihallenOBH-Gruppen skal projektere VVS og el og lave commissioning i byggeprocessen. Commissioning er en proces, der sker sideløbende med byggefasen. OBH-Gruppens rolle bliver at planlægge tests af bygningen, så den bliver afleveret gennemtestet og velfungerende til bygherren. Hvis ikke bygningens fejl er fundet og rettet, inden bygningen bliver taget i brug, bliver det både dyrere og besværligere at rette problemet:

Holbæk Sportsby - Overblik over multihal og udendørsarealer”Det kan blive mange gange dyrere og tage lang tid, og alle bliver frustrerede, hvis fejlene ikke er rettet til afleveringen”, udtaler ingeniør Lasse Andersen fra OBH-Gruppen, der er ansvarlig for commissioning-processen.

Han fremhæver kompleksiteten i bygningen som en af de vigtigste grunde til at lave commissioning på Holbæk Sportsby.

”Det har været en spændende opgave i kraft af, at bygningen skal indeholde så mange forskellige funkti-oner og sportsgrene, ” fortæller Lasse Andersen.

Byggeteknisk er der mange forskellige krav til Holbæk Sportsby inden for energi, indeklima, ventilation, belysning, VVS og el. Der er lavet mange komplekse løsninger i de mange haller for at skabe de ideelle træningsbetingelser for atleterne. Derfor holder OBH-Gruppen hele tiden øje med, hvor der kan opstå problemer og planlægger sammen med entreprenørerne, hvordan Holbæk Sportsby skal testes, så brugerne kan få en Sportsby, der fungerer så godt som muligt, når den er færdig i slutningen af 2018.
Holbæk SportsBy, Fællesrum i multihal

COMMISSIONING

Commissioning er en proces, der sker sideløbende med et byggeri, og er et samarbejde mellem entreprenørerne og commissioning-lederen. Undervejs i byggeriet tages der hele tiden højde for, hvilke ting, der kan give problemer, når bygningen står færdig og så prøver man at finde løsninger og ud fra det planlægge, hvordan bygningen skal testes. Når byggeriet er færdigt, overdrager commissioning-lederen en gennemtestet bygning, der er klar til brug.
 
 


Kontakt:

Ole Danielsen
Salgs- og souschef

Tel: 27 26 45 51
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


Lasse Andersen
Ingeniør

Tel:76 78 46 16
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


Martin Todbjerg
Ingeniør

Tel: 76 78 46 82
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Ring til os i dag
7021 7240
Eller email:
obh@obh-gruppen.dk

Se flere projekter

Kontakt OBH-Gruppen A/S Rådgivende ingeniører

 
 

Vi bruger cookies fordi det er nødvendigt for at websiden fungerer. Ved at bruge denne hjemmeside accepterer du brugen af cookies.
Læs mere om cookies, og hvordan du sletter dem Om cookies.

Jeg accepterer cookies