Nye eksklusive boliger på Kongens Torv

Eksklusive boliger og butik på Kongens Torv i Odense

Boligbyggeri

Bygherre: Ejendomsselskabet Vesterport ApS
Totalentreprenør: NJ Gruppen A/S
Arkitekt: Skovhus Arkitekter
Ingeniør: OBH-Gruppen
Opførelsesår: 2017
Omfang: 105 boliger, 63 ungdomsboliger, REMA 1000 og 3.000 m2 erhverv

Nyt attraktivt boligbyggeri på Kongens Torv i Odense er en unik kombination af smuk arkitektur og gedigne materialer.

Efter at have stået som en spøgelsesbygning som resultat af finanskrisen, bliver tredje gang lykkens gang, når Kongens Torv får nyt liv. Som et lysende fyrtårn for enden af gågaden, vil bygningen bidrage til en opblomstring af bymidten og understøtte den positive udvikling i Odense.

OBH-Gruppen har været med fra første spadestik og etablering af den tidligere biograf og efterfølgende også som rådgiver i nedbrydningsfasen. Nu er OBH-gruppen med som rådgivende ingeniører, når det nye eksklusive boligbyggeri med 63 ungdomsboliger og 105 almene lejligheder skal skabe liv i centrum af Odense.

I stueetagen bliver 3000 kvadratmeter udelukkende til erhverv og detailhandel, hvor blandt andet Rema 1000 rykker ind, og med den sublime beliggenhed for enden af gågaden, bliver byggeriet en aktiv del af det pulserende byliv. Der er gåafstand til cafeer, restauranter og et stort udvalg af butikker, og letbanen vil i fremtiden løbe lige uden for bygningen.

Gennem hele byggeriet er der stort fokus på høj kvalitet i valg af materialer. Der er taget et step op for at gøre bygningen til noget ganske særligt. Alle materialer bliver derfor nøje valgt ud, og ingen detaljer er tilfældige. Det ses blandt andet ved altangangen, hvor en utraditionel løsning er valgt.

Altanen bliver en såkaldt fligaltan, som er karakteriseret ved, at den nærmest svæver i luften. Altanerne bliver derved en del af en funktionel og tidssvarende indretning, som giver bygningen et gennemgående eksklusivt udtryk.
Bygningen skal gøres til en naturlig del af bybilledet. Gågadens mange besøgende vil se bygningen for enden af rækkerne af butikker, og derfor er facaden gjort ekstraordinær. Teglfacaden mod Rugårdsvej og Vestre Stationsvej er brudt op, så den skifter teglsten for hver syvende meter. Det giver bygningen karakter, som bidrager til den hyggelige stemning i hjertet af Odense.

Projektet på Kongens Torv blev sat i gang i august 2016, og byggeriet forventes at stå klar efter sommerferien i 2018.

Kongens Torv - nedrivning
I 2003 blev der opført en bygning på stedet, som bl.a. husede en biograf og erhverv. I 2007 ramte finanskrisen, selskabet bag projektet gik konkurs og bygningen stod tom. Efter flere års forfald blev bygningen fjernet for at gøre plads til det nye byggeri. OBH-Gruppen var rådgiver på byggeriet ved opførslen i 2003 og OBH-Gruppen stod for rådgivning og miljøkortlægning ved nedrivning.


Kontakt:

Per Skovrup
Regionschef

Tlf. 7678 4557
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Ring til os i dag
7021 7240
Eller email:
obh@obh-gruppen.dk

Se flere projekter

Kontakt OBH-Gruppen A/S Rådgivende ingeniører

 
 

Vi bruger cookies fordi det er nødvendigt for at websiden fungerer. Ved at bruge denne hjemmeside accepterer du brugen af cookies.
Læs mere om cookies, og hvordan du sletter dem Om cookies.

Jeg accepterer cookies