Ny bydel i Odense spirer frem på tidligere industrigrund

Gartnerbyen 01

Når den tidligere GASA-grund omdannes til en helt ny og grøn bydel, bliver det med OBH Gruppen som ingeniør på to af de delprojekter, der realiseres med opstart i 2018. Mandag den 26. februar var OBH Gruppen inviteret til første spadestik og officiel opstart på pladsen.


Grunden, der skal omdannes til en ny bydel midt mellem Bolbro og centrum i Odense, udgør cirka 140.000 kvadratmeter. ”Gartnerbyen” er bydelen blevet døbt.

Bydelen skal fungere som en grøn passage mellem Dyrskuepladsen i syd og Åløkke Skov i nord, og den centrale beliggenhed giver mulighed for at udvikle en levende bydel, der binder beboerne sammen med hinanden og byen på tværs.

For at skabe et levende og aktivt kvarter er det målet, at Gartnerbyen skal huse flere forskellige typer byggeri, samtidig med at idrætsparken og to letbanestationer bliver rammen om den nye bydel.

Gartnerbyen 02

Plads til mennesker

På grunden etableres en palette af forskellige byggerier, der skaber plads til mennesker på alle stadier i livet og byder indenfor til de odenseanere, der kommer til.

Et kvarter centralt placeret i bydelen vil - som et hjerte - skabe liv og holde pulsen oppe for hele området. Det er tanken at udvikle området med både lejligheder, byhuse, butikker og grønne områder.

I samarbejde med arkitekterne fra Arkitema skal OBH Gruppen forestå projektering af et boligprojekt, som består af en boligblok i syv etager på i alt 6214 m2. Den indeholder i alt 85 2-4-værelses lejligheder i størrelsen 57-95 m2.

OBH-Gruppen skal yderligere forestå projektering af et projekt, der bliver en kombination af boliger og erhverv. Der oprettes tre erhvervslejemål på samlet ca. 1800 m2. Herudover etableres der 74 boligenheder på samlet 5329 m2 samt ca. 1000 m2 fælles kælder. Boligerne får adgang til to fælles tagterrasser. Byggeriet forventes at gå i gang i august måned 2018 og være afsluttet med udgangen af november 2019.

Det er selskabet Gartnerbyen P/S, ejet af PFA Ejendomme og H. Skjøde Knudsen, der står bag tilblivelsen af den nye bydel.

Kontakt:

Carsten Gregersen
Direktør, OBH Rådg. Ingeniører A/S

Tlf. 7678 4555
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Rune Figge Jensen
Projektleder 

Tlf. 7678 4628
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Ring til os i dag
7021 7240
Eller email:
obh@obh-gruppen.dk

Se flere projekter

Kontakt OBH-Gruppen A/S Rådgivende ingeniører

 
 

Vi bruger cookies fordi det er nødvendigt for at websiden fungerer. Ved at bruge denne hjemmeside accepterer du brugen af cookies.
Læs mere om cookies, og hvordan du sletter dem Om cookies.

Jeg accepterer cookies