
Holbæk Sportsby
Bygherre: | Holbæk Kommune og Fonden Holbæk SportsBy |
Arkitekt: | Kullegaard |
Entreprenør: | Morten C. Henriksen |
Omfang: | 21.200 m2 |
Byggesum: | 325 mio. kr. |
Holbæk Kommune samler byens idrætsliv ét sted, hvor lokale sportsforeninger får nye faciliteter, og der kan fokuseres på synergien mellem mennesker og motion.
Nøgleordet for projektet med Holbæk Sportsby er kompleks synergi. Projektet er komplekst på grund af de mange forskellige og på nogle områder modsatrettede funktioner, der skal samles under samme tag.Uanset om brugerne er til varmtvandsbassin, vandreture eller de hellere griber en tennisketcher, er Holbæk Sportsby stedet, hvor det alt sammen samles.
Netop derfor er synergien det bærende element og succeskriteriet i det nye idræts- og sundhedscenter i Holbæk, der indeholder både svømme-, idræts- og sundhedsfaciliteter.

Alt fra squashbaner til sansehaver
Holbæk Sportsby er i stueplan blandt andet indrettet med reception, café & restaurant med produktionskøkken, omklædningsfaciliteter, multihal, squashbaner, badmintonhal, tennishal, træningscenter og sundhedscenter.På 1. sal dominerer et stort svømmecenter med 50 meter bassin, varmtvandsbassin, familiebassin med børneafdeling og boblebad, sauna og omklædningsfaciliteter. Der er også bordtennissalen, klubzoner, loungeområder og kontorer.
Udendørs er der varierende landskab med søer, sansehave og stier til både ridning, MTB, løb og vandreture. Området er byder yderligere på atletikstadion, fodboldstadion, træningsbaner, kunstgræsbaner, tennisbaner, padelbaner samt petanquebaner.
En del af sportsbyen er et kommunalt sundhedscenter, der indeholder genoptræningsfaciliteter, hjælp og rådgivning til sygdomsramte og folk, der ønsker at ændre livsstil. Det kommunale sundhedscenter forventes at få 200 besøgende om dagen.

Energi og bæredygtighed
Opvarmning af bygningen udføres med biobrændselskedel. Varme fra kedlen føres ind i bygningen i et hovedteknikrum, der er placeret under svømmehallen. Herfra forgrenes det ud til de forskellige områder, hvor der er flere mindre teknikrum, hvor blandesløjfer og decentrale varmtvandsbeholdere er placeret.Ventilation af hallerne og gangarealerne er styret via naturlig ventilation, mens den resterende del af bygningen ventileres med mekanisk ventilation. Specielt er der fokuseret på at skabe optimal ventilation omkring varmtvandsbassinet og familiebassinet.
For at opnå et tilfredsstillende indeklima er der et meget højt belysningsniveau og stor ventilationsrate i bygningen.

Vores rådgivning til projektet
OBH-Gruppen leverer projektering inden for VVS og ventilation, el og IKT-koordinering, og så rådgiver vi i forbindelse med commissioning.Commissioning er en proaktiv dialog- og kvalitetsstyringsproces, der fokuserer på totaløkonomi og installationernes samspil.
Resultatet bliver en energioptimeret og velfungerende bygning,med tilfredse brugere og en mere kompetent og motiveret driftsorganisation.
Kontakt:
Ole DanielsenSalgs- og souschef
Tel: 27 26 45 51
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Lasse Andersen
Ingeniør
Tel:76 78 46 16
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Martin Todbjerg
Ingeniør
Tel: 76 78 46 82
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.