Tæthedsprøve

Krav fra myndighederne om tæthedsprøve

I dag er der krav fra myndighederne om, at nye huse skal kontrolleres med en tæthedsprøvning, inden beboerne flytter ind. En tæthedsprøvning kontrolleres ved hjælp af en blower door test.

Bygger du selv et nyt hus eller laver en ny tilbygning, er det dit ansvar at få foretaget en tæthedsprøvning. Er huset derimod købt af et typehusfirma, er det virksomhedens ansvar, at sørge for at få tæthedsprøvningen udført, inden du overtager huset.

Som et af mange punkter er der kommet et tæthedskrav, som klimaskærmen (sokkel, ydervæg og tag/loft) skal overholde. Tæthedskravet er defineret via luftskifte pr. etagemeter med 1,5 l/s pr m2 ved trykprøvning med 50 pascal.

Med en tæthedsprøve kan du dokumentere, at dit nye hus opfylder kravene i bygningsreglementet.

Hvornår i byggefasen skal en tæthedsprøve udføres?

En tæthedsprøve bør foretages, når råhuset er klart, men før der bliver lagt gulve, sat loft- og vægbeklædning op og der bliver malet indvendigt. Det er både lettere og billigere at udbedre eventuelle utætheder, inden huset bliver gjort helt færdigt.

Dampspærren skal være monteret, og installationer skal være trukket - f.eks. elkabler og vandrør til koldt og varmt vand - inden en tæthedsprøve. Ofte opstår der utætheder, når der laves huller til disse installationer.

Tæthedsprøve i kombination med termografering

En kombination af tæthedsprøve og termografering giver et godt grundlag for at udpege eventuelle utætheder i bygningen - de to arbejdsværktøjer kan også anvendes uafhængigt af hinanden.

 

Tæthedsprøve af eksisterende byggeri

Tæthedsprøve af eksisterende byggeri giver en stor fordel ved både renovering og køb af en ejendom.

En tæthedsprøve kan også bruges forebyggende, da en utæt klimaskærm kan medføre fugt, der giver gode betingelser for bl.a skimmelsvamp.  

Hvem laver en tæthedsprøve?

En uddannet energikonsulent med speciale i tæthedsprøvning udfører lufttæthedstesten med en blower door test på den konkrete ejendom.

 

Kontakt os for bestilling af tilbud på en tæthedsprøve

Ønsker du et tilbud på en tæthedprøve af din bygning, så er du velkommen til at kontakte os.

 

Ring til os i dag
7678 4730
Eller send os en email:
kontakt@obh-gruppen.dk


Vi vender tilbage indenfor
24 timer på hverdage.

trustpilot-nr1

Kontakt OBH-Gruppen A/S Rådgivende ingeniører

 
 

Vi bruger cookies fordi det er nødvendigt for at websiden fungerer. Ved at bruge denne hjemmeside accepterer du brugen af cookies.
Læs mere om cookies, og hvordan du sletter dem Om cookies.

Jeg accepterer cookies