Skimmelsvamp DNA-test

En DNA-test for skimmelsvamp bruges typisk, hvor der er mistanke om eller symptomer på fugt/skimmelsvamp, men ikke synlige tegn. 


DNA skimmelsvamp test ny
DNA-testen dækker et stort areal (op til ca. 150 m2), hvor det f.eks. ville være nødvendigt at udtage mange traditionelle prøver. Med en DNA-test kan man hurtigt (analysetid: 6 timer) afsløre skjulte forekomster uden destruktive indgreb.

DNA-testens største styrke er i store bygninger med mange fløje eller etager. Her kan man hurtigt få et overblik over, hvor skaden er lokaliseret, og hvilke lokaler der skal undersøges nærmere.

En DNA-test af skimmelsvamp måler på arvemassen fra støvpartikler. Det er koncentrationen og typerne af skimmelsvamp i støvpratiklerne, som danner baggrund for en analyse.

Eksempler på prøvetagningssteder:

  • Reoler
  • Hylder
  • Vandrette flader på dørkarme og andre tørre flader.

Det opsamlede støv skal helst være mellem 1 og 3 måneder gammelt.

Undgå:
Prøvetagning i nærheden af ventilationskanaler dvs. i vindueskarme eller andre steder, hvor der kan være store temperaturudsving.

En DNA-undersøgelse tager med sin artsbestemmelse af skimmelsvamp også højde for, at skimmelsvamp er en naturlig del af et indeklima, hvor bl.a. årstiden og planter kan have indvirkning på mængden af skimmelsvamp.

Støvprøvetagning

Formålet med prøven er, at se om der i indeklimaet findes mikroorganismer, som kan indikere fugtskadede bygningsdele. Når skimmelsvampe vokser, frigiver de kemiske stoffer (som kan lugte) samt partikler som sporer, celler og andre svampebestanddele til luften. Disse mikropartikler svæver i luften og bindes til støv, som kan findes i opholdelseszonen. Støv og partikler indåndes af mennesker i bygningen og kan sætte sig i øjne og på huden.

Totalt antal skimmelsvampe
For at bestemme hvor meget skimmelsvamp der findes totalt, anvendes en bestemt streng DNA, som er fælles for alle skimmelsvampe. Et højt totalt antal viser, at forholdene i bygningen har været sådan, at skimmelsvampe har kunnet vokse og aflejre DNA-materiale til støvet. Hvis prøven er taget på 1-3 måneder gammelt støv, og mængden er mere end 10 gange så stor, som hvad der anses for normalt, bør man lede efter årsagen.

Aspergillus og Penicillium
Ved fugtskader vokser først og fremmest skimmelsvampe fra familierne Aspergillus og Penicillium. Disse har en fælles DNA-streng, så de kan kvantificeres som én gruppe. Gruppen kan anvendes som indikation for, at materialet har været meget fugtigt. Gruppen indeholder en række problemorganismer, hvor nogle kan forårsage allergi, og andre kan angribe mennesker med nedsat immunforsvar. Ved kraftig forekomst bør årsagen til forekomsterne undersøges.

Stachybotrys chartarum
På gipsplader og andet celluloseholdigt materiale vokser Stachybotrys chartarum gerne under forudsætning af, at materialet er tilstrækkelig opfugtet - helst i nærheden af 99 % RH. Svampen producerer flere stærke toksiner og anses for at være bidragende til SBS – bygningsrelaterede symptomer. Findes Stachybotrys således i indeluften, har man formentlig en fugtskade, stor eller lille, på celluloseagtigt materiale som gipsplader, tapet eller isolering.

Aspergillus versicolor
Svampen vokser ofte i nærheden af fugtskader. Svampens afgasningsprodukter kan påvirke særligt følsomme mennesker. Hvis denne svamp forekommer i højere antal, kan det være en indikation på periodisk opfugtning af bygningsdele.

Streptomyceter spp
Bakterierne Streptomyces kaldtes tidligere strålesvamp på grund af dens skimmellignende vækst. Det er en meget almindelig jordbakterie og forekommer ofte i mindre mængder. Gruppen består af tusindvis af underarter, hvoraf visse lugter meget som typisk "skimmel". Man har også fundet tilstedeværelse af den i problemhuse, men det er endnu ikke fastslået, hvilke Streptomyceter der er tale om. Der bør saneres ved store mængder og ved lugtproblemer.

Antalsangivelse
I prøvesvaret angives antallet af DNA-sekvenser for respektive slags. Det kan groft oversættes til antal celler, men selv små fragmenter < 1 mikrometer (milliontedels meter) kan ofte detekteres, hvis det indeholder den rette DNA sekvens.
Det er disse partikler, der kan transporteres længst ned i de nedre luftveje og blive der. Toksiner antages at forekomme i højeste koncentrationer på det angrebne materiale og kan komme i kontakt med mennesker via partikler. Derfor skal angrebet materiale bortskaffes, og skimmelsvampe skal fjernes.

Prøveudtagning


  1. Til hvert prøvested skal bruges en vatpind.
  2. Tag vatpinden ud af hylstret ved at dreje låget af. Pas på ikke at kontaminere vatpinden ved at røre ved den.
  3. Saml støv op fra et areal på ca. 16-20 cm² svarende til ca. 4 x 4 cm. På prøvestedet er det vigtig at få en del støv på vatpinden, så det kan være en fordel at opsamle støv fra et endnu større areal. Sørg for at rotere vatpinden, så hele spidsen har været i kontakt med overfladen.
  4. Noter det opsamlede støvareal på vedlagte skema.
  5. Efter prøvetagning sættes vatpinden tilbage i hylstret.
  6. Noter: dato, navn, prøvetagningssted og prøvenummer på hylstret.
  7. Udfyld skemaet med dato, adresse, lokale, konstruktion og observationer.
  8. Prøven opbevares ved stuetemperatur indtil forsendelse til adressen:

    OBH-Gruppen A/S
    Bygningslaboratoriet
    Agerhatten 25
    5220 Odense SØ
Ring til os i dag
7678 4733
Eller send os en email:
obh@obh-gruppen.dk

Kontakt bygningslaboratoriet

Mads Peacock 01
Mads Peacock
Laboratorieleder

7678 4606
2726 4606
mpe@obh-Gruppen.dk

 

Louise Hermansen
Louise Hermansen
Cand. Scient.
7678 4538
loh@obh-Gruppen.dk

 

Mette Fransson
Mette Fransson
Laborant

7678 4856
mfr@obh-Gruppen.dk

 

Tina Eckardt 01
Tina Eckardt
Laborant

7678 4586
tec@obh-Gruppen.dk
trustpilot-nr1

Kontakt OBH-Gruppen A/S Rådgivende ingeniører

 
 

Vi bruger cookies fordi det er nødvendigt for at websiden fungerer. Ved at bruge denne hjemmeside accepterer du brugen af cookies.
Læs mere om cookies, og hvordan du sletter dem Om cookies.

Jeg accepterer cookies