Image

Grøn screening giver adgang til renoveringstilskud

Boligorganisationer skal gennemføre en grøn screening for at få adgang til Landsbyggefondens tilskud til renoveringsprojekter.

En grøn screening er meget relevant for boligforeninger, der søger tilskud fra Landsbyggefonden i forbindelse med renoveringsprojekter. Screeningen er nemlig et krav for at modtage tilskud fra Landsbyggefonden.

I 2020 blev Almenboligloven ændret således, at der nu skal gennemføres en grøn screening af alle renoveringsstøttesager med energimærke A, B, C, eller D optaget på Landsbyggefondens venteliste. Dette skal sikre, at flere grønne tiltag bliver taget i betragtning ved renoveringsarbejde.

Loven gør det til en betingelse for renoveringsstøtte, at boligorganisationen gennemfører en grøn screening af renoveringen. Inden projekt-igangsætning, skal boligorganisationen aflevere den grønne screening, en redegørelse af yderligere tiltag samt et estimat for den samlede skønnede energibesparelse forbundet med tiltagene.

OBH Rådgivende Ingeniører råder over eksperter der kan foretage grønne screeninger og har sat sig grundigt ind i lovgivningen for at kunne rådgive bestyrelsen i din boligorganisation på bedste vis.

Kontakt os i dag på: 7020 1232 eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.