Image

Besigtigelsesrapporten giver dig bedre mulighed for at sælge din erhvervsejendom

Når du skal sælge din landbrugs- eller erhvervsejendom, er det vigtigt at give potentielle købere indblik i bygningernes tilstand med en besigtigelsesrapport.

En besigtigelsesrapport er erhvervsejendommenes svar på en tilstandsrapport. Hvis din ejendom har landbrugspligt, eller hvis erhverv udgør mere end 50 procent af ejendommen, kan du nemlig ikke benytte en almindelig tilstandsrapport.

Besigtigelsesrapporten bliver udarbejdet på samme måde som tilstandsrapporten – med en grundig gennemgang af ejendommen laver vores beskikkede bygningssagkyndige en vurdering af bygningernes tilstand, som samles i en rapport.

Hvad er forskellen?

Besigtigelsesrapporten giver et lige så grundigt overblik over bygningernes tilstand som en tilstandsrapport under huseftersynsordningen.

Den giver dig og de potentielle købere den fornødne indsigt i ejendommens skader og mangler. Dog bliver du som sælger ikke fritaget for det 10-årige sælgeransvar.

Vær opmærksom på, at hvis du nedlægger landbrugspligten ved salget, kan du vælge at bestille en tilstandsrapport på ejendommen i stedet for en besigtigelsesrapport.

Bestil en besigtigelsesrapport her

Vi er en af de førende udbydere på markedet og har certificerede og uddannede bygningssagkyndige i hele landet. Du kan nemt og hurtigt bestille en besigtigelsesrapport hos OBH Rådgivende Ingeniører.

Kontakt os i dag på: 7020 1232 eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.