Energimærkning af store ejendomme

Vi råder over erfarne energikonsulenter i hele landet, og har ekspertisen til energimærkning af alle former for bygninger – både nye og gamle ejendomme. 

Vi leverer en ensartet høj kvalitet hver gang, og vi har størrelsen til at håndtere meget store ejendomsporteføljer. 

Energimærkning af store bygninger kan spare din bundlinje og din klimakonto

Vil du sælge eller udleje store bygninger såsom flerfamiliehuse, lejlighedskomplekser eller erhvervsbygninger, er det lovpligtigt at kunne fremvise en gyldig energimærkning af bygningen.

Energimærket er også et godt udgangspunkt for at lave en vedligeholdelsesplan og planlægge energirenovering, som tager udgangspunkt i energibesparelser. En forbedring af energimærke kan i visse tilfælde give adgang til grøn finansiering.

Med en energimærkning af store bygninger og erhvervsbygninger får du en grundig gennemgang af driften af bygningen, bygningens teknik samt bygningens isoleringsmæssige forhold.

Gennemgangen afsluttes med en energimærkningsrapport, som anskueliggør besparelsespotentialet på bygningens varme- og elregning og giver bygningen en karakter fra A til G. Rapporten fungerer også som dokumentation for myndighederne og danner et optimalt tillidsgrundlag for eventuelle købere.

Få ekstra registreringer og analysér datagrundlaget på egen hånd

Hvis du har specifikke ønsker til at forbedre energiforbruget, tilbyder vi at levere datagrundlaget for vores vurdering af energimærkningen. På den måde er det muligt at isolere effekten af forskellige faktorer, så du eksempelvis kan udregne den isolerede effekt af udskiftning af vinduer eller døre.

Vi kan ligeledes supplere med ekstra registreringer i forbindelse med energimærkningen, som eksempelvis udvidet kortlægning af de tekniske installationer.

Vil du høre mere om energimærkning – eller har du spørgsmål?

Har du brug for sparring, eller er du nysgerrig på, hvordan vi kan hjælpe med energimærkning, er du meget velkommen til at kontakte en af rådgiverne her ved siden af.

Du kan også ringe til os på +45 7021 7240 eller skrive til obh@obh-gruppen.dk – så hjælper vi dig videre.

Jacob Bo Petersen
Forretningschef for Facility Management
Stig Nylandsted Larsen
Senior projektleder, Markedsrelationer
Brug for rådgivning?

Vi tager gerne en uforpligtende snak om jeres projekt.

Send os en forespørgsel
Tag fat i vores rådgivere
Rådgivning private
Rådgiver private
Rådgivning erhverv
Rådgiver erhverv