Hjem » Kompetencer » Miljø og indeklima » Arbejdsmiljø og APV
En grundig gennemgang af arbejdspladsen kan være guld værd for dig og dine medarbejdere.
Du kan vælge at bruge en arbejdsmiljørådgiver, når du ønsker at sikre, at din virksomhed lever op til arbejdsmiljøloven, eller hvis din virksomhed har fået et påbud fra Arbejdstilsynet.
Måske arbejder din virksomhed med materialer med risiko for eksplosionsfare. Måske behøver jeres snedkerværksted mere udsugning eller en ventilator. Alt dette og mere til kan en autoriseret arbejdsmiljørådgiver gøre dig opmærksom på.
En arbejdsmiljørådgiver kan undersøge virksomhedens nuværende situation og forudsige, hvor virksomheden står, når opgaven er løst. Arbejdsmiljørådgiveren kommer også med forslag til løsninger, der kan sikre, at det ønskede mål bliver nået baseret på evidensbaseret viden.
Når du benytter en arbejdsmiljørådgiver fra OBH-Gruppen, får du konkrete løsninger på jeres arbejdsmiljøproblem og forebygger, at problemet opstår igen. I tæt samarbejde med dig tilpasser vi rådgivningen, så du får mest mulig værdi ud af samarbejdet.
Til sidst udarbejder vi en redegørelse, som kan bruges som dokumentation for arbejdstilsynet.
OBH-Gruppen er autoriseret arbejdsmiljørådgiver af Arbejdstilsynet med et stærkt fokus på sundhedsfremme på arbejdspladsen. Vi tilbyder specialviden og professionelle helhedsløsninger i vores rådgivning, der er kendetegnet ved høj faglig kompetence. Det er din garanti for, at de løsninger, vi rådgiver om, lever op til kravene i arbejdsmiljølovgivningen.
Vil du være med til at gøre din byggeplads sikker, eller undgå at kontormedarbejderne har et dårligt arbejdsmiljø med stress til følge? Det vil de fleste. Derfor er en arbejdspladsvurdering (APV) både en nødvendighed og et lovkrav.
Mindst hvert tredje år skal en ekspert foretage en APV af din arbejdsplads. Den sikrer, at alle på arbejdspladsen kan gå på arbejde med ro i maven og yde deres bedste.
Arbejdspladsvurderingen kan udarbejdes på baggrund af specifikke problemer eller blot for at sikre den generelle trivsel på arbejdspladsen. Typisk vil vi benytte interviews og spørgeskemaundersøgelser for at vurdere arbejdspladsen. Vi involverer også ledelsens syn på sagen.
Sammen med virksomheden udarbejder vi en kort- og langsigtet handlingsplan for at få bugt med eventuelle udfordringer. Handlingsplanen udarbejdes naturligvis i samarbejde med arbejdspladsen, sådan at handlingerne er afstemt efter arbejdspladsens prioritering og økonomi.
Som autoriseret arbejdsmiljørådgiver bistår vi med at lave en grundig APV. Vores APV-rådgivning fokuserer på at give dig værktøjerne til at løse problemerne, så arbejdspladsen forbliver et godt sted at være.
Har du brug for sparring, eller er du nysgerrig på, hvordan vi kan hjælpe dig, er du meget velkommen til at kontakte en af rådgiverne her ved siden af.
Du kan også ringe til os på +45 7021 7240 eller skrive til obh@obh-gruppen.dk – så hjælper vi dig videre.
Vi tager gerne en uforpligtende snak om jeres projekt.