Vores værdier sætter retning

OBH er en værdidrevet virksomhed. Hver eneste dag, i hvert eneste projekt, sætter vi kursen efter vores værdier. Vores værdier er ikke bare ord på papir eller skærm, men en daglig diskussion og drivkraft i alt, hvad vi foretager os.

Nysgerrighed

Vi jagter altid den gode løsning. Den er ofte baseret på erfaring. Men i en tiltagende kompleks verden, er vi også nysgerrige efter nye løsninger og nye faglige input. Vi er derfor opsøgende over for hinanden, vi søger sparring på faglige overvejelser og vi er konstant på udkig efter nye måder at skabe værdi for vores kunder. Vi er proaktive over for nye forretningsområder og interesseret i at sætte vores viden i spil på nye måder. Nysgerrighed er i vores bog forudsætningen for at levere ansvarlige løsninger. Hvad nu hvis, der er en bedre løsning?

Samarbejde

Vi er stærkere sammen end hver for sig. Fordi vi arbejder med komplekse udfordringer, så har vi brug for at trække på mange fagligheder. Hver dag ser vi styrken i det faglige fællesskab og vi bruger hinandens kompetencer på tværs af forretningen. Samarbejde øger kvaliteten af vores arbejde – og gør vores arbejdsliv sjovere. Vores relationer til kunder og partnere er også båret af tæt samarbejde. Ofte glemmer vi roller og skel og arbejder bare sammen om at løse de udfordringer, vi står overfor. Samarbejde i OBH sidder i væggene og kan mærkes på alle måder.

Tryghed

Vi er optaget af hvordan man trygt bygger, køber, sælger og bruger bygninger. Vi ved at bygninger organiserer menneskers liv og samvær og det er derfor afgørende for os at de bygninger, vi har ansvar for, bliver trygge at være i. Vi er stolte af den tillid vores kunder viser os – og den tryghed vi formår at skabe i relationen. Også på de indre linjer er vi optaget af at skabe en tryg og tillidsfuld kultur, hvor alle kan udfolde deres potentiale. Vores faglighed og samarbejde er fundamentet for, at vores løsninger skaber tryghed, nu og i fremtiden.

Faglighed

Faglighed er rygraden i alt, hvad vi gør og forudsætningen for at vi lykkes. Vi er et dybt fagligt hus og der findes ikke den faglige problemstilling rundt om byggeri, som vi ikke kan svare på. Er man ude i marken og har et spørgsmål, så er der altid nogen hjemme på kontoret, der kan hjælpe. Vi repræsenterer både den brede generalist-viden og den dybe specialist-viden. Gennem pragmatiske løsninger og konstant afvejning af faglige hensyn skaber vi tillid i alle vores relationer. Faglighed i OBH er fundamentet for alt, hvad vi gør.

Er du interesseret i at høre mere om hvad vi kan tilbyde?

Vi tager gerne en uforpligtende snak om jeres projekt. Book et møde med os, og hør hvordan vi kan bidrage med faglighed, overblik og løsninger, der skaber værdi for jer.

Brug for rådgivning?

Vi tager gerne en uforpligtende snak om jeres projekt.

Send os en forespørgsel
Tag fat i vores rådgivere
Rådgivning private
Rådgiver private
Rådgivning erhverv
Rådgiver erhverv