Vilkår og betingelser for bestilling af Bolig- og Energiplan hos OBH

En Bolig- og Energiplan er en tjenesteydelse som er nærmere beskrevet på bestillingssiden.
Ved at indsende bestillingsformularen indgår du en aftale med

OBH Ingeniørservice A/S (OBH)
Agerhatten 25, 5220 Odense SØ
Tlf. 70217240
Mail: obh@obh-gruppen.dk
(CVR-nr. 66819116)

om køb af en Bolig- og Energiplan til en fast pris på kr. 4.000,- inkl. moms.

Betaling
Fakturaen for din Bolig- og Energiplan får du fremsendt pr. mail ved levering af din Bolig-og Energiplan.

Betalingsbetingelserne er 14 dage netto kontant.

Det praktiske
Når du har bestilt en Bolig- og Energiplan modtager du en ordrebekræftelse pr. mail. Du bliver efterfølgende kontaktet af en rådgiver fra OBH for at aftale et tidspunkt for et rådgivningsbesøg hos dig. Vi aftaler et rådgivningsbesøg hos dig forventeligt inden 3 uger fra vi har modtaget din bestilling. Som forberedelse til rådgivningsbesøget beder vi dig udfylde og returnere et kort spørgeskema pr. mail omkring dine boligdrømme og prioriteter i forbindelse med din bolig- og energioptimering. Spørgeskemaet modtager du pr. mail sammen med ordrebekræftelsen på din bestilling. Du modtager forventeligt din Bolig- og Energiplan pr. mail senest 2 hverdage efter rådgivningsbesøget.

Ændring af rådgivningsbesøg
Du kan ændre tidspunktet for rådgivningsbesøget. Du skal blot skrive til os på mail: produktion@obh-gruppen.dk senest kl. 12:00 på hverdagen før det aftalte tidspunktet for rådgivningsbesøget. Hvis du ændrer eller aflyser tidspunktet for rådgivningsbesøget efter dette tidspunkt, eller hvis vores rådgiver kører forgæves, opkræver vi et gebyr på kr. 1.500,- inkl. moms + kørsel efter statens takster – dog maks. kr. 2.950,- inkl. moms.

Aftalevilkår
Udover vilkår og betingelser for bestilling af Bolig- og Energiplan gælder følgende:

OBHs ansvar er, uanset antallet af skader, begrænset til kr. 12.000,- inkl. moms. For så vidt andet ikke er aftalt gælder ”Generelle Bestemmelser i Forbrugeraftaler 2019” (GBF19).

OBH har tegnet professionel ansvarsforsikring.

Du kan altid rette og slette dine oplysninger
Du kan altid få at vide hvilke oplysninger, vi har registreret om dig, og du kan også få rettet eller slettet oplysningerne. På OBH privatlivspolitik kan du læse mere om, hvordan vi behandler dine personoplysninger og dine rettigheder.

Fortrydelsesret
Du har ret til at træde tilbage fra denne aftale uden begrundelse inden for 14 dage.

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, hvor aftalen blev indgået.

For at udøve fortrydelsesretten skal du meddele os din beslutning om at fortryde denne aftale i en utvetydig erklæring (f.eks. ved postbesørget brev, eller e-mail).

Fortrydelsesfristen er overholdt, hvis du sender meddelelse om udøvelse af fortrydelsesretten, inden fortrydelsesfristen er udløbet.

Følger af fortrydelse
Hvis du udøver din fortrydelsesret i denne aftale, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Under alle omstændigheder pålægges du ingen former for gebyrer som følge af tilbagebetalingen.

Hvis du ønsker, at levering af tjenesteydelsen skal påbegyndes, inden fortrydelsesfristen er udløbet, skal du betale os et beløb, som står i forhold til omfanget af de ydelser, der er leveret indtil det tidspunkt, hvor du informerede os om din udøvelse af aftalens fortrydelsesret, sammenlignet med fuld opfyldelse af aftalen.

Tilfælde hvor du ikke har fortrydelsesret
Du har ikke fortrydelsesret, hvis leveringen af tjenesteydelsen er påbegyndt med dit forudgående udtrykkelige samtykke og anerkendelse af, at fortrydelsesretten ophører, når tjenesteydelsen er fuldt udført.

Ved afkrydsning af feltet anmoder du med dit forudgående udtrykkelige samtykke udtrykkeligt om, at leveringen af din Bolig- og Energiplan (tjenesteydelsen) påbegyndes, og du anerkender samtidig, at fortrydelsesretten ophører, når din Bolig- og Energiplanen (tjenesteydelsen) er sendt til din mail (fuldt udført).

Brug for rådgivning?

Vi tager gerne en uforpligtende snak om jeres projekt.

Send os en forespørgsel
Tag fat i vores rådgivere
Rådgivning private
Rådgiver private
Rådgivning erhverv
Rådgiver erhverv