fbpx
Image

Landsdækkende brandinspektion for Davidsen Tømmerhandel A/S

En af Danmarks største leverandører til byggeriet.

Davidsen Tømmerhandel A/S er en tømmerhandel med landsdækkende distributionscentre, tømmerhandel, byggemarked og en af branchens største webshops.

Landsdækkende brandinspektion.

Verificering af pålidelighed og funktionsevne er nøgleordene for den brandinspektion vi allerede har foretaget for Davidsen Tømmerhandel på 9 af deres ejendomme. Fordelt på ejendommene er der 8 ABA anlæg og 3 AVS anlæg med sammenkoblede anlæg i form af ABV eller AVA.


Vi leverer inspektion, hvor anlæggenes funktioner, dokumentation og vedligeholdelse kontrolleres. For ABA- og AVS-anlæg kontrolleres samtidig, at anlæggene ikke forårsager såkaldte blinde alarmer, der er skyld i unødig alarmering af brandvæsnet.

Under vores inspektion kontrollerer vi også, om der er sket ændringer i bygningsindretning samt i brugen af bygningen, og om dette har indvirkning på de krav, der stilles til brandsik-ringsanlægget og eventuelt sammenkoblede anlæg.

Klar og præcis inspektionsrapport

Efter inspektionen udarbejdes en inspektionsrapport med resultatet. Inspektionsresultatet kan enten være anmærkningsfri eller være angivet med en fejlkategori ud fra de forhold, der er konstateret i forbindelse med inspektionen.

Inspektionsrapporten bliver udarbejdet i en form og et sprog, som giver et klart og præcist overblik over resultaterne af inspektionen.

I tillæg til inspektionsrapporterne leveres en oversigt over anlæggene, hvor oplysninger om adresse, eftersyn pr. år samt fabrikat og model mv. fremgår.

Alle inspektioner er udført i overensstemmelse med gældende forskrifter og retningslinjer og vi planlægger efter, at det i videst muligt omfang er den samme person, der udfører inspektionen af anlæggene hver gang.

Kontakt os i dag på: 7020 1232 eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

OBH Rådgivende Ingeniører
Følg os: